Kraut & Koala
På Ærøskøbing havn finder du Kraut og Koala Kantine. Her kan gæster spise fantastisk mad, der er lavet på lokalt fremskaffede råvarer fra Ærø og Fyn.
Fra madbod til helårscafé på havnen i Ærøskøbing
På havnen i smukke Ærøskøbing finder du det hyggelige spisested Kraut og Koala, der har eksisteret siden sommeren 2022. Kraut & Koala startede som en madvogn på havnen, hvor de stod udenfor og solgte australske og tyske specialiteter. Efter en fantastisk første sommer rykkede de i 2023 ind i en helårscafé i den gamle Havnekiosk i Ærøskøbing, hvor atmosfæren er hyggelig og komfortabel. Her serveres årstidens retter fra kl. 18 fredag til mandag. I højsæsonen serveres retterne også tirsdag og åbner fra kl. 16.
Sæsonbetonet tasting menu lavet på lokale råvarer
Gennem lokalt fremskaffede råvarer fra Ærø og Fyn serverer Kraut og Koala en tasting menu, der består af en fem retters menu. Menuen skifter jævnligt, så den passer til de sæsonbetonede produkter, de har adgang til på Ærø. Derfor er menuen også vejledende for, hvad deres serveres i øjeblikket, men retter kan også blive justeret på dagen, alt efter, hvad de kan købe. Derfor er der også stor variation i menuen, hvor der er mulighed for, at du kan nyde forskellige retter hver gang du besøger restauranten.
Bestiller du Kraut og Koalas tasting menu kan du eksempelvis se frem til stegt hvide asparges og håndlavet pasta. Til menuen kan der tilkøbes en drinks-parring menu, der kan serveres med alkohol, uden alkohol eller en blanding af begge. Derudover tilbyder Kraut og Koala også en separat vin- og drinksmenu i restauranten, hvis du foretrækker ikke at tilkøbe deres drinks-parring menu.
Hyggeligt udendørsområde
Foran den gamle Havnekiosk, hvor Kraut & Koala holder til, finder du et hyggeligt udendørsområde. Her kan du nyde lækker mad og drinks i solen ved havnen, læne dig tilbage og slappe af under den dejlige ærøske sol.