Molskroen & Molskroen Brasserie
Midt i Danmarks smukkeste natur, for foden af Mols Bjerge finder du Molskroen & Molskroen Brasserie. Her serveres havudsigt, idyl og uforglemmelige spiseoplevelser på én og samme tid.
Et køkken med stolte traditioner
Molskroens køkken tilbyder gastronomi af højeste standard med en hyldest til klassiske håndværk og passion for bæredygtighed og brug af friske, lokale råvarer. Alt dette går hånd i hånd med sublim service i øjenhøjde. Her er gæsten altid i fokus.
Kvalitet, smag og bæredygtighed
Stjernekokke som Wassim Hallal, Michel Michaud og Jesper Koch har sat deres præg på køkkenet igennem tiderne. I dag forenes gastronomi på allerhøjeste niveau med et stort fokus på bæredygtighed. Molskroen er hædret med Michelin guidens Grønne Kløver igen i 2023 for bæredygtig.
Signature Menu eller Brasserie
Som gæst kan du vælge gourmetoplevelsen i Molskroens Signature menu med matchende vinmenu, som er den fuldendte gastronomiske aften, eller en mere casual dining oplevelse med skønne brasserie-retter i Molskroens Brasserie – begge restauranter er i dag beliggende på Molskroen. Herudover serveres Molskroens frokost alle lørdag-søndage.
Perfekt beliggenhed
Mols Bjerge, Ebeltoft Vig og den gamle Kalø slotsruin er blot nogle af de berigende udflugtsmål, der er at finde i nærheden af Molskroen. De kan nemlig bryste sig af at have adresse i noget af Danmarks flotteste natur. Har du brug for at træde ud af hamsterhjulet, mærke efter og komme i kontakt med dit indre, er du i godt på vej med et besøg på Molskroen.
Historien
I året 1923 opførte arkitekten Egil Fischer en kro på det knudepunkt, hvor vejene til Mols, Ebeltoft og Djursland krydsede hinanden. Siden da har Molskroen fungeret som et eksklusivt spisested og badehotel for folk fra både nær og fjern. Den gamle kro har igennem tiden været udsat for lidt af hvert. Efter en brand i 1940’erne blev bygningen genopført i samme stil, og er siden blevet istandsat med stor respekt for stedets ånd og historie.
Molskroens Hotel og Restauranter er i dag fuldt renoveret og desuden udbygget med endnu et hotel i 2014 blot 100m derfra af ejer Henrik Frederiksen. I alt råder Molskroen over 50 værelser og to restauranter; Molskroen Gourmet og Molskroens Brasserie. Her 100 år efter opførelsen i 1923, er Molskroen fortsat et gastronomisk fyrtårn som tilbyder de smukkeste rammer til både fester, møder og luksus hideaways og en skøn middag for foden af Mols Bjerge.