Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Restaurant Bind ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Restaurant Bind

Restaurant Bind er beliggende i Sønderhav med en betagende udsigt over Flensborg Fjord. Restauranten drives af ægteparret Pia og Christian Bind.

Michelin-erfaring

Christian Bind er køkkenchefen og har et fornemt CV med sig, der blandt andet involverer arbejdet på en trestjernet michelin-restaurant i Frankrig.

Herudover har Christian Bind arbejdet i 12 år på Falsled Kro på Fyn, hvorefter han startede restauranten Chez Paul i Flensborg, som på bare et år opnåede en stjerne i Michelin-guiden.

Populær restaurant

Restaurant Bind er en populær restaurant blandt gæsterne og blev i november 2015 kåret til den bedste restaurant i Vestdanmark af gæsterne. Ifølge Pia Bind kan restaurantens popularitet blandt andet tilskrives et særligt fokus på gæsterne:

”Vi har meget fokus på at få gæsterne til at føle sig velkomne – eksempelvis starter deres besøg altid med en tur ud i køkkenet, hvor de får en aperitif og får hilst på kokkene,” fortæller hun og tilføjer: ”Jeg synes, det siger meget om en restaurant, at man tør vise køkkenet frem.”

Den Danske Spiseguide

Pia og Christian Bind har haft restauranten siden 1. april 2008 og er for nyligt også blevet begavet med tre stjerner i Den Danske Spiseguide. Og ifølge Pia Bind har de gode anmeldelser stor betydning, når man som restaurant er placeret uden for de store byer:

”Det betyder, at gæster kommer hele vejen fra København for at besøge os, og det er jo dejligt at få opmærksomhed for vores arbejde, selvom vi ikke lige er placeret i storbyen,” fortæller hun og tilføjer, at også “mund-til-mund” anbefalingerne vægter højt.

Særarrangementer

Ud over de indbydende gourmet-retter i smukke rammer ligger restaurant Bind løbende hus til særarrangementer og en kokkeskole.

 

I alt 4.067 anmeldelser

+ Flere anmeldelser