Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden 20a ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Restaurant 20a er beliggende på Ravnsborggade på indre Nørrebro, og her kan du se frem til et spisested med franske, kække undertoner. Med en simpel indretning og en hyggelig stemning er 20a det ideelle sted for en god middag med venner og familie.

20a kælde sig selv et middelhavsinspireret vinslyngeri og spiseri. Og det er ikke uden grund. De befinder sig på det brolagte Nørrebro, som emmer af liv og farverige facader. De hippe brosten danner hjem for antikvitetshandlere, baristaer med Ph.D. i latteart og ikke mindst restaurant 20a. Et oplagt sted at stå ansigt til ansigt med franske lækkerier, men også et skønt vinkort - særligt deres udvalg af orangevin hitter.


Fransk inspireret darling

På restaurant 20a har de en forkærlighed for det franske køkken og de franske vine uden at være dogmatiske. De dedikerer ikke sig selv til ét enkelt land, men henter inspiration i mange forskellige lande og køkkener. Her kan gæster fx spise en svampetoast, suppe eller tatar. Hvis du er sulten efter lidt større retter byder køkkenet på henholdsvis en vegetar-, en fiske- og en kødret, så en hver smag kan være med.


Skønne vine - og orangevin

Da 20a er franskinspireret, kommer det netop som en overraskelde, at der fra menukortet også kan bestilles franske landoste, som i øvrigt passer perfekt sammen med et glas dejligt vin. Her har de både funky natur og klassiske vine, som spænder fra saftigt til kraftigt og alt der imellem. Hvis du endnu ikke har smagt orangevin, gyldne dråber eller måske stadig har lidt skepsis omkring den nytilkomne druesaft, så kan 20a guide dig gennem det bedste udvalg i byen, som nok skal vække din begejstring.

Hvis du ikke lige kan huske, hvor de franske vindistrikter ligger – eller hvis du nu lige skal vise veninden, hvor du skal på ferie næste gang, så bare læn hovedet tilbage og kig op i loftet. Det er nemlig ét stort kort over Frankrig.

Restauranten er indrettet med mørke trægulve, mørke træborde og enkle sorte metalstole. Der er retro kridttavler på væggene og gamle vinkasser en masse, der fungerer som små hylder med lys, bøger og vine. Franske pølser pryder væggen bag baren og på bordene står stearinlys og orange porcelænskrukker med service. Indretningen medvirker til at skabe en intim og behagelig atmosfære, der, kombineret god betjening, skaber en unik stemningen, som er både munter, jovial og hyggelig.

 

Succesfuldt team bag

Bag 20a står restauratørerne Andreas Malling og Charles Teinby. Foruden denne perle driver de også spisestederne Sankt Annæ 8 og Lalala på Christianshavn og det nyåbnede Ma Cuisine på Nørrebro.  

 

I alt 5.115 anmeldelser

+ Flere anmeldelser