Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Restaurant Rudolf Mathis ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Restaurant Rudolf Mathis

I det helt særlige fiskermiljø i Kerteminde Fyn finder du Restaurant Rudolf Mathis. Her kan du se frem til en velsmagende fiskemenu i højeste kvalitet og en hyggelig placering helt ud til vandkanten.

Gammelt Fiskerhus

Restaurant Rudolf Mathis åbnede tilbage i 1985, hvor den blev bygget på fundamentet af et gammelt fiskerhus lige ved vandkanten. Man kommer derfor helt tæt på fiskermiljøet, og man mærker tydeligt havnens hyggelige stemning og det maritime liv, når man sætter sig tilrette på den hyggelige restaurant.

Stedet er opkaldt efter køkkenchefen Puk Lyskjær Larsens oldeforældre, Hans Rudolf og Niels Mathis, som var fiskehandler og fisker på den gamle havn i Kerteminde. Begge havde de deres daglige gang i de lokaler, hvor restauranten i dag har til huse.

Klassisk fransk med fynsk karakter

På restaurant Rudolf Mathis er maden inspireret af det klassiske franske køkken og de friske fynske råvarer fra områderne omkring restauranten. Det betyder, at menuen skifter alt efter, hvad moder natur har at tilbyde på det pågældende tidspunkt.

Fantastisk fisk

Køkkenchefen Puk Larsen er lig med fiskeretter i verdensklasse. Puk Larsen har efterhånden opnået et godt internationalt ry, når det kommer til fisk og fiskeprodukter. Du kan derfor godt glæde dig til en fiskeoplevelse udover det sædvanlige på Restaurant Rudolf Mathis.

Frokost og aften

Til frokost er der en 3. og 4. retters menu, men du kan også vælge blandt klassikkere på a la carte kortet. Prøv f.eks. en rødspætte Rudolf Mathis med årstidens grønt og sauce beurre blanc. Eller hvad med en gang hjemmerøget laks med rygeostcremé og citron?

Til aften kan du vælge mellem en menu med 3., 4. eller 5. retter samt en dertilhørende vinmenu. Du kan også gå på opdagelse i deres spændende vinkort. Menuen skifter som sagt efter sæsonen, men én ting er sikkert: Der er helt klart frisk fisk i blandt!

 

 

I alt 6.003 anmeldelser

+ Flere anmeldelser