Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Huks Fluks ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Huks Fluks

Huks Fluks er inspireret af sydens livlige bistroer med en uhøjtidelig stemning og muligheden for at nyde et hurtigt måltid af god kvalitet i hyggelige omgivelser når som helst på dagen.


Bistro mad af høj kvalitet

Der sættes en stor ære i hurtigt at kunne servere retter af god kvalitet. Menuen består af et udvalg af enkle bistroretter med inspiration fra hovedsageligt de sydeuropæiske køkkener. Den bliver jævnligt skiftet og tilpasses sæsonens udbud af friske råvarer, så du vil hele tiden kunne opleve nye smagsindtryk på tallerkenen, når du vender tilbage til Huks Fluks.Husets specialitet er den delikate, spanske sortfodsskinke, Pata Negra, som kommer fra regionen Extremadura i den sydvestlige del af Spanien. Den skønne skinke er altid at finde på menukortet. Vinkortet byder på et bredt sortiment af vine fra Sydeuropa.


Rustik og hyggelig indretning

Indretningen er klassisk og enkel, men rummer samtidig rustik og varm atmosfære, som indrammes af de rå vægge. Her kan du tage plads ved de charmerende træborde, og kaster du et blik op, vil du se de langtidsmodnede Pata Negra-skinker, som hænger i loftet. I vinter- og efterårsmånederne, når kulden er værst, tænder Huks Fluks op i deres skønne pejs for at skabe varme og hygge. I foråret og sommermånederne er der mulighed for at du kan nyde stemningen på den store og solrige terrasse, som ligger dejligt placeret på det pulserende og energiske Gråbrødretorv.


Det oplagte sted til alle lejligheder

Med sin uhyre centrale placering midt i byen er Huks Fluks det perfekte sted at lægge vejen forbi, når du skal mødes med en kær veninde, når du trænger til en kold øl eller en hurtig kop kaffe mellem butikskiggeriet, eller når du er sulten efter den helt store menu til frokost eller aften. Huks Fluks har det hele og mere til, og deres venlige personale står altid klar til at tage imod jer og vise jer på plads. Er du på udkig efter et sted at fejre en kommende privat begivenhed, er det også muligt at leje Huks Fluks’ lokaler til selskaber.


En del af Tholstrup-familien

Tholstrup er en familieejet virksomhed grundlagt i 1972 af Peter Tholstrup. Fælles for Tholstrups meget forskellige restauranter er en passion for kvalitet, en kærlighed til årstidens råvarer og en dyb respekt for værdien i at nyde et måltid med andre mennesker. Udover Huks Fluks råder de over Zeleste, Nyhavns Færgekro og Cap Horn, som alle har adresse i København.

 

I alt 2.651 anmeldelser

+ Flere anmeldelser