Malling Kro
Samtidig med at jernbanen kom til Malling i 1884, åbnede der også et helt nyt gæstgiveri. Siden da har stedet fungeret som kro, og selvom ejerne er skiftet gennem tiderne, er stedets ånd den samme. Et varmt og hyggeligt sted, hvor servicen er hjertelig og hvor maden smager af mere.
Familiære rammer
I sommeren 2022 tog Malling Kro imod et nyt værtspar, nemlig køkkenchefen Nikolaj og hans hustru Mie. Relationen til kroen går 10 år tilbage, hvor Nikolaj startede i lære. Efter nogle lærerige år ude, vendte han i 2021 tilbage, og vil sammen med Mie videreføre den hjertevarme og rummelige stemning som mærkes, så snart I kommer ind på kroen.
En kro fuld af sjæl og charme
Malling Kro ligger centralt i den idylliske landsby Malling ved Stationspladsen. Den gamle bygning blev opført i 1884 og emmer derfor af sjæl og historie, der giver stedet en helt bestemt charme. Mange mennesker har i årenes løb været forbi kroen og fået stillet deres sult og tørst, hvilket i dag stadig er muligt. Restauranten har dog sidenhen været igennem en omfattende renovering, der har gjort stedet mere lyst og indbydende med et moderne nordisk look. Når solen skinner er det også muligt at nyde et skønt måltid i den charmerende gårdhave eller på terrassen.
Gastronomi med masser af smag
Hos Malling Kro handler det gode måltid om passion, og godt håndværk. Simple kompositioner lader de enkelte elementer komme til deres ret, og giver smagsfulde oplevelser. Vi gør en dyd ud af, at lave maden fra bunden og behandle sæsonens råvarer med respekt.
Vi bestræber os på at have et udvalg af vine som passer til menuen, og så vi sammen med jer hele tiden udvikler og beriger vores sanser og viden.
Overnatninger og kultur
Malling Kro har en dejlig restaurant, men er også et lille hyggeligt hotel. Vi har otte værelser på kroen, alle beliggende på husets førstesal og unikke på hver deres måde. Værelserne er alle renoveret, så de fremstår indbydende og danner rammen for et afslappende og hyggeligt ophold.
Lige overfor Kroen ligger Aarhus Letbane, så man hurtigt kan komme ind til Aarhus, som har en masse at byde på.
Hvis man er til kulturelle oplevelser, kan et besøg i Den Gamle By, Moesgaard Museum, ARoS Kunstmuseum eller Musikhuset Aarhus måske være noget for jer.
Hvis man er mere til de naturrige oplevelser, byder området på nogle af Østjyllands bedste badestrande, Marselisborg Dyrehave eller Botanisk Have. Der er derfor rig mulighed for at kombinere dit ophold med oplevelser af enhver art.
Sammen med vores medarbejdere glæder vi os til at tage imod jer, i kroens flotte og nyrenoverede rammer.