Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Feed Bistro ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Feed Bistro har nok Københavns mest centrale adresse på Vesterbrogade 1P - lige mellem Rådhuspladsen og Tivoli. Her kan du sætte dig til bords og mærke den fantastiske Feed-stemning, nyde en hyggelig middag, gode vine og spændende cocktails. 
 

Sydeuropæisk bistrokøkken med nordiske aner

Feed Bistro har indledt en hed flirt med det sydeuropæiske bistrokøkken – dog med frihed til at inddrage nordiske traditioner og råvarer i deres madlavning. Her arbejder de ud fra visionen om at kreere et menukort af smagfulde retter, hvis lige ikke kan fås på andre restauranter i byen. I køkkenet går de til opgaven med stort engagement og kærlighed til faget.

Selve kortet er enkelt og let at forstå, og retterne består af de bedste og mest smagfulde ingredienser med udgangspunkt i sæsonen. Start med at gå ombord i “Skærebrættet”, der består af fire Feed-klassikere, sæt så tænderne i mør og saftig Bøf Wellington eller en af de andre skønne hovedretter. Er du frisk på at gå all in kan du kalde på Trøffelministeren, der river frisk trøffel over din hovedret ved bordet. Intet mindre.
 

Ung restauratør står bag

Feed Bistro er ejet og drevet af Jacob Jørgsholm og hans fransk-canadiske kone, Marie Soleil. Efter at have drevet cateringvirksomhed i mere end tre år, rejste Jacob et år til Australien og derefter et år til Canada. Begge steder arbejdede han som kok på en række forskellige restauranter, hvor han sugede erfaring og oplevelser til sig. Målet var, at når han kom hjem til Danmark igen, skulle han åbne sin egen restaurant. Det skete i sommeren 2015. Her kunne Jacob for første gang byde indenfor i sin egen restaurant på Nørrebro, Feed Bistro. I 2021 teamede Jacob op med folkene bag DiningSix og åbnede en ny og større Feed-restaurant på Vesterbrogade. Den intime stemning er rykket med fra “Lille Feed” til “Store Feed”.

Udover at drive restaurant har Jacob Jørgsholm også skabt en underholdende YouTube-kanal. På kanalen kan du følge med, når Jacob inviterer kendte danskere i TV-køkkenet. Her laver de spændende mad, mens de snakker om løst og fast.

 

Dedikeret personaleteam

Udover Jacob og Marie Soleil består teamet af dedikerede medarbejdere, som alle deler en passion for god madlavning. Glæd dig for eksempel til at møde den fantastiske Anja, der er bestyrer og “Trøffelministeren”, Martin, der er restaurantchef.

Den gode smag afspejler sig ikke kun i menuen, men også i indretningen af selve lokalet. Rummet er indrettet i rustikke jordfarver og lækre materialer, som indbyder til gode snakke hen over bordet. Hvor Jacob er at finde i køkkenet, vil Marie Soleil være synlig i restauranten. Her vil hun sørge for sublim og nærværende service, som går godt i spænd med atmosfæren.

 

I alt 4.878 anmeldelser

+ Flere anmeldelser