Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden The Samuel ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Jonathan Berntsen, der tidligere drev Michelin restauranten CLOU har åbnet en drøm af en restaurant. Navnet er The Samuel. Og stedet har lige fået sin første Michelinstjerne. Du finder den i en charmerende gammel villa på hjørnet af Hellerupvej. Indenfor dørene slår et gourmettempel sine folder med sydlandsk ekstravagance og en veludrustet ostemontre.

Charmerende beliggenhed i byens gamle apotek

Mange ville nok sige, at dét at åbne en restaurant midt i en coronatid ikke var det klogeste træk. Specielt ikke, når man i forvejen er indehaver af en populær Michelin-restaurant i København. Men ikke Jonathan Berntsen. For ham er udvikling et vigtigt nøgleord, og udfordringer bliver taget op på tallerkenen med stor appetit. Da han opdagede lokalerne i den gamle apotekervilla, var det kærlighed ved første blik. Ifølge Berntsen selv har matriklen nogle ganske særlige elementer, som man kun sjældent finder længere. Derfor var det farvel til CLOU og goddag til The Samuel, som har fået navn efter hans egen søn.

 

Privat lounge med pejs og tagterrasse

Stedet emmer derfor af historie, som kommer til udtryk i de flotte gulve, vinduespartierne og stukken i loftet. Indretningen er holdt i fransk stil med hvide duge, sølvtøj, og stilen fra den gamle villa er bevaret. 

Selve restauranten rummer plads til godt 24 spisende gæster, som får plads ved de runde borde. Vil du skalere op, er det også muligt at få bord i den lille private lounge, hvor I kan nyde en intim middagsstund med egen pejs og tagterrasse. Dette særlige spot i restauranten har ligesom The Samuel fået navn efter et af Berntsens børn; datteren Josephine.

 

Ostemontre, hummerakvarium og Michelinværdigt menukort

I køkkenet er ambitionerne skyhøje, og på menuen vil du blive præsenteret for elementer som sorte hummere, kaviar, bæredygtig foie gras, kongekrabbe, duer, trøfler og et stort udvalg af franske oste. De bliver opbevaret i den 400 kilo tunge ostemontre, som kan ses ude i restauranten. Råvarerne er det altoverskyggende centrum, og hummerakvariet, vinskabene og det syltede forrådskammer står til frit skue for gæsterne. 

Selv har Jonathan Berntsen udtalt, at madprofilen vil ligne CLOU – bare på epo. Temperaturen er altså steget i takt med ambitionsniveauet, og der er ingen tvivl om, at hele holdet bag The Samuel rækker ud efter stjernerne. Mon ikke det lykkes igen. 

På vinkortet finder du franske og spanske vine, men også champagne og sherry.

 

I alt 389 anmeldelser

+ Flere anmeldelser