Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden FAMO CARNE ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

FAMO CARNE

Carne Famo, der er beliggende på Gl. Kongevej i København, er et moderne, italiensk osteria, der serverer ærlig og ukompliceret mad. Her er det nemlig smagen og stemningen, der tæller. Her formår de at give dig følelsen af hjemme, samtidig med at du tages med på en åndelig rejse til det italienske smagsunivers.

 

Simpelt koncept: Én menu hver dag

På Carne Famo skal du ikke bruge lang tid på at læse menukortet igennem, her er konceptet såre simpelt og gennemført: Hver dag byder på en ny menu, som består af hele fem skønne retter. Det eneste, der går igen uanset dagen, er Famo Carnes altid høje standarder, når det kommer til kvaliteten af rettens bestanddele. Menuen er sæsonaktuel og tilrettelagt af råvarer af bedste skuffe.

 

Det bedste fra Italien og Danmark

Hos Famo Carne er brugen af italienske produkter en vigtig spiller i deres madlavning. For at sikre, at du får den bedste spiseoplevelse, importerer Famo51 kvalitetsprodukter fra Italien. Det gælder blandt andet oste, skinker og naturligvis den ægte italienske T-bone.

Til de indbydende retter finder du ligeledes et varieret udvalg af italienske vine, som med rette kan komplimentere madens smagsnuancer.

Famo Carne leverer på mere end blot rendyrket kvalitet. Deres priser er nemlig også i den spiselige ende.

 

En del af Famo-familien

Famo Carne åbnede i 2006 og er den anden restaurant i rækken af de populære Famo-spisesteder, som også tæller Famo Saxo på Vesterbro og Famo Metro på Øster Søgade. Med Famo blev der alvor fik sat skik på den københavnske trattoria-genre.

Treenigheden er stiftet af Morten Kaltoft og Fabbio Mazon. Begge har de beundringsværdige CV’er inden for restaurationsbranchen. Morten Kaltoft driver sammen med ungdomsvennen Emil Alsbo Osteria 16, Spaghetteria, Pizzeria 54 og den italienske købmand MERCATO.

Fabbio Mazon er forhenværende køkkenchef på den anerkendte Michelin-restaurant Era Ora. Med et stjernehold i ryggen er personalet hos FAMO Carne udlært i at skabe mindeværdige madoplevelser med afsæt i det italienske køkken.

 

I alt 32 anmeldelser

+ Flere anmeldelser