Gør som 25 millioner andre: Find din næste restaurantoplevelse her

Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden BrewPub København ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Tæt på Rådhuspladsen ligger der en historisk og fredet bygning, som stammer tilbage fra det 17. århundrede. Her bliver der brygget øl med stor dedikation og kreativitet til glæde for alle og enhver. 

 

ØLLEN: Mikrobryg og udenlandske kvalitetsøl

Tag plads i de hyggelige lokaler, hvor den dæmpede belysning skaber en stemning, som er yderst inviterende. Her kan du kaste dig ud i spændende hjemmebryggede fadøl fra en af de 11 skinnende haner. Herfra bliver øllet tappet direkte fra husets egne tanke.

Udover BrewPub Københavns egen øl kan du også gå på opdagelse i øl fra andre danske mikrobryggerier og udenlandsk kvalitetsøl.

Hvis du er nysgerrig, er det tilmed muligt at få en rundvisning på bryggeriet.

 

MADEN: Det nye danske ølkøkken

Få den helt unikke oplevelse ved at kombinere hjemmebrygget øl med god gastronomi. Hos BrewPub København har de døbt det ”Det Nye Danske Ølkøkken”, og her arbejder bryggere og kokke tæt sammen for at skabe det bedste produkt. I køkkenet lader kokken sig ofte inspirere af øllens mange smagsnuancer, når menuen skal sammenfattes. Det betyder dog ikke, at maden smager af øl – men derimod at disse to ting, øl og mad, komplimenterer hinanden til UG. Øl kan også indgå som ingrediens på lige fod med rettens andre elementer.

 

GÅRDEN: Københavns hyggeligste

Se København fra sin smukke side og lad sommeren vare langt ind i efteråret. Gårdhaven er en af Københavns hyggeligste af sin slags. Indhyllet i de gule mursten, brede parasoller og komfortable kurvestole indbyder PrewPub København til nærværende stunder i kombination med god øl og mad.

Indenfor er stemningen varm og hyggelig. Lokalet er indrettet i autentisk stil. Den brune bar med høje barstole, sprossede vinduer og levende lys, der ligesom humle får kinderne til at blusse.

 

Så hvis du ser nogen, som velfornøjede og fløjtende går og slingrer ned ad Vestergade – så kan du nok godt regne med, at de selvfølgelig kommer lige fra BrewPub København.

 

I alt 956 anmeldelser

+ Flere anmeldelser