Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden MASH Hamburg ligger i Germany. Klik her for at se alle restauranter i

MASH står for Modern American Steakhouse, og her finder du det bedste fra den amerikanske steak-tradition, nemlig store steaks udskåret af det bedste kvæg i verden. Dertil er tilsat et veludrustet vinkort, indbydende forretter, cocktails med sjæl og desserter, der får munden til at løbe i vand.

Restauranten i Hamburg har til huse i et nybyggeri ved havnefronten Holzhafen et stenkast fra Hamborg Fishmarket. I restauranten er der en særskilt bar, som er inspireret af den amerikanske cocktail tradition.

Historien bag

Den første MASH (i Bredgade i København) slog dørene op i 2009 efter flere måneders research på de helt rigtige kødtyper og -kvaliteter, på den bedste beliggenhed og på at få designet af lokalerne på plads. Idéen om at åbne MASH startede som en modpol til molekylær gastronomi og det nordiske køkken, som var en herskende trend i den danske restaurationsbranche. Restauranten blev hurtigt populær og MASH-familien voksede med hastige skridt. I dag finder du MASH flere steder i København (Bredgade, Skovriderkroen, Rungsted, Penthouse og Airport), i Aarhus og sågar udenlands i både London og Hamborg.

 

Det bedste fra Amerika

MASH byder på det bedste fra den amerikanske steak tradition. De serverer store, saftige bøffer af højeste kvalitet, nøje udvalgt blandt det bedste kvæg i verden. På menukortet finder du noget for enhver smag, hvad end du er til saftigt kornfodret amerikansk kød, et særligt stykke Uruguay Ribeye, en saftig burger eller noget helt tredje. Er du ikke den største kødspiser, så er der også et udvalg af fiskeretter, salater samt diverse starter og desserter at vælge imellem.

.

En helhedsoplevelse

Filosofien hos MASH er, at service og stemning er lige så vigtig som dit måltid, og det er alt sammen med til at sikre dig en spiseoplevelse i særklasse, når du bestiller bord hos dem. Du vil opleve, at de hverken går på kompromis med råvarerne, smagen, rammerne, detaljerne eller service. Derfor er også indretningen gennemført med deres karakteristiske røde lædersofaer og stole, der er kendetegnet for indretningen på samtlige MASH-restauranter. 

 

 

I alt 2.422 anmeldelser

+ Flere anmeldelser