'Vin for begyndere' live på Brasserie Post

'Vin for begyndere' live på Brasserie Post
Torsdag den 30. oktober udvides Brasserie Post's vinunivers, når Danmarks største vinpodcast, Vin for Begyndere, rykker ind og optager et helt afsnit – live foran publikum. Temaet for podcast-afsnittet er "Rød Bourgogne med kant."
Som gæst er du med helt tæt på optagelsen, mens værterne René Langdahl og Jonas Landin folder historierne ud om vin, mennesker og marker. Denne aften går turen til Bourgogne – et område i rivende udvikling, hvor en ny generation af vinmagere har sat sig for at skabe lettere, mere elegante vine og samtidig styrke respekten for natur og miljøbalance. Vi skal smage på flasker fra pionererne i Côte d’Or, der allerede nu sætter retningen for vinverdenen.
Det bliver en aften for både nysgerrige begyndere og garvede vinnørder. Du får mulighed for at smage dig igennem fortællingerne – og bagefter kan du endda tage vinoplevelsen med hjem, når vi åbner for takeaway-køb direkte fra kælderen til særligt gode priser.
Tidspunkt: Kl. 19-21.
Pris: 695 kr. (+ gebyr).
Lidt at spise inden arrangementet? Brasserie Post serverer franskinspirerede ala carte retter og kvalitetsvin. Bord kan bookes fra kl. 17.30 - 18.00 her: Book på Brasserie POST - DinnerBooking
Vinene vi skal smage:
- 2023 Frédéric Cossard - Bourgogne Rouge 'Bedeau'
- 2018 Domaine Naudin-Ferrand - Côtes de Nuits-Villages 'Viola Odorata' V.V.
- 2019 Domaine Naudin-Ferrand - Hautes Côtes de Beaune 'Orchis Mascula'
- 2022 Domaine de Chassorney - Saint-Romain Sous Roche
- 2022 Domaine de Chassorney - Volnay
- ???? Aftenens hemmelige vin serveret blindt