Gør som 25 millioner andre: Find din næste restaurantoplevelse her

Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Club Riva ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

De blåmalede pakhuse med hvide vinduesrammer summer af liv og sjæl, når du fornøjet slentrer op og ned ad den velduftende promenade. Her finder du Club Riva, som alle ugens dage forstår at give sine sultne gæster en dejlig oplevelse.

 

Maritimt havnemiljø med lystbåde og butikker

Området rummer den perfekte kombination af maritimt havnemiljø og hyggelige butikker. Sæt sig godt til rette på Club Rivas terrasse, som råder over en formidabel udsigt til de mange lystbåde. Her får du feriestemningen med ind i hverdagen – særligt i sommersæsonen, hvor Rungsted Havn er et populært sted at nyde sin aftensmad, et koldt glas vin, en kølende is eller modebutikkernes mange kollektioner. Indenfor er der skruet op for hygge og romantik med levende lys og blomster på bordene.

 

Grill, smørrebrød og brasserie

Club Riva har åbent både til frokost og til aften, og menukortet er alsidigt og spækket med smagshits inden for genrerne europæisk, dansk og brasserie. Frokostkortet byder blandt andet på hæderkronet dansk smørrebrød. Derudover kan du gå ombord i Riva klassikerne, grill-retter, salater og fiskeanretninger. Kombiner gerne med Rivas sideorders og lækre saucer. Åbningstiderne skriver 11.30 til 22.00. Dog holder køkkenet lukket i tidsrummet mellem 16.00 og 17.00.

 

Selskabslokale på førstesalen

Overetagen er indrettet som et moderne selskabslokale, hvor der er plads til omkring 100 spisende gæster. Her er det muligt for private selskaber at afholde alt lige fra barnedåb, runde fødselsdage, konfirmationer eller andre store festlige begivenheder. Det er også et ideelt sted at holde firmaaktiviteter.

 

Natklub og livekoncerter

På særlige dage har Club Riva åbent helt ud på de sene nattetimer, hvor baren fyrer op for lækre cocktails og god musik, som giver dig lyst til at løsne slipseknuden lidt og slå dig løs på dansegulvet. Det kan også være, når der er livekoncerter. Disse er altid kombineret med en tilrettelagt menu, som nydes inden koncerten går i gang.

 

I alt 3.976 anmeldelser

+ Flere anmeldelser