Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden OTTETTO ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Der er kommet en ny italiener til byen! OTTETTO åbnede den 12. januar 2024, og her ønsker man at være et uprætentiøst italiensk spisehus, hvor antipasti, pasta og vin mødes i en perfekt harmoni.

På kanten af Fælledens fredede naturområde udfolder OTTETTO sig som et italiensk madmekka med byens mest fortryllende udsigt. Inspireret af det regionale italienske køkken og dybt forankret i gode råvarer, byder OTTETTO indenfor med en ambitiøs mission om at skabe en hyggelig og uprætentiøs restaurantoplevelse.
 

Italiensk madmagi til frokost og aften

OTTETTO præsenterer et italiensk spisehus, hvor antipasti, pasta og vin mødes i en perfekt harmoni af gode råvarer og sublimt håndværk. Her kan gæster ankomme fra kl.11 til frokost og stille sulten via de skønne småretter eller større af slagsen. Til aften er det muligt at spise restaurantens stolthed: En 6-retters menu, der demonstrerer deres kulinariske kunnen. Gæster kan også udforske deres lækre antipasti og snacks eller nyde en af de mange lækre cocktails. Her er fællesskabet altid i højsædet – jo flere, desto sjovere.


Godt håndværk sammensat af gode italienske råvarer

Det er de dygtige kokke, der sikrer at OTTETTO leverer godt håndværk.  Og det sker i sammenspil med de lokale italienske råvarer. Alt fra frisk, håndlavet pasta fra Altoni Kelderman, oste fra Argiolas og skinker fra Ruliano i hjertet af Parma-provinsen. OTTETTO samarbejder med nogle af Italiens bedste producenter for at give gæsterne en kulinarisk oplevelse ud over det sædvanlige. Og i weekenden serveres brunch med små delikate serveringer, som gør det muligt for gæsterne at sammensætte deres egen smagsoplevelse.


Mad med udsigt over kalvebod Fælled

OTTETTO ligger lige på kanten af Kalvebod Fælled i stjernearkitekten Bjarke Ingels’ prisbelønnede byggeri af samme navn. Uden at love for meget er det ikke en underdrivelse at sige, at udsigten fra restaurantens  vinduer formentlig ikke findes bedre andre steder i byen. I hvert fald ikke hvis du kan lide kombinationen af verdensarkitektur, billedskøn natur, himmel, hav og horisont. Alt dette får du serveret her – og mere til.

Om sommeren kan du trække ud på deres fantasktiske terrasse, mens du sipper til sirlige cocktails akkompagneret med skønne antipasti.
 

Her kan du holde dit næste arrangement

Udover restaurantens fantastiske venue, kan OTTETTO også afvikle selskaber og mærkedage – og det har personalet stor erfaring med. Uanset om det er et intimt frokostselskab, et firmaarrangement eller et stilfuldt bryllup, kan gæsterne trygt overlade arrangementet til OTTETTO. Her kan du komme fra 8 til 88 gæster -  eller endnu flere, hvis det er sommer, og den smukke terrasse kan tages i brug.

Oplev det autentiske Italien på kanten af Vestamager – velkommen til OTTETTO!

 

I alt 7.682 anmeldelser

+ Flere anmeldelser