Brasseriet 8Tallet
Trænger du til et pusterum fra hovedstadens trafikkaos, larm og støj, og har du lyst til at kombinere roen med en udsøgt smagsoplevelse? Så er Brasseriet 8Tallet i Ørestad det helt ideelle sted at tage hen. Kombiner udsigten med en café, der serverer brunch, lækkert smørrebrød, en solid burger og 3-retters middag om aftenen.
Mad med udsigt
Brasseriet 8Tallet ligger lige på kanten af Kalvebod Fælled i stjernearkitekten Bjarke Ingels’ prisbelønnede byggeri af samme navn. Uden at love for meget er det ikke en underdrivelse at sige, at udsigten fra brasseriets vinduer formentlig ikke findes bedre andre steder i byen. I hvert fald ikke hvis du kan lide kombinationen af verdensarkitektur, billedskøn natur, himmel, hav og horisont. Alt dette får du serveret her – og mere til, for du har endnu ikke hørt, hvad menukortet byder på.
Fristende lækkerier til frokost og aften
Om formiddagen kan du få serveret en lækker brunch, der både kan fås i en standard-, vegetar- og børneudgave. Til frokost kan du nyde indbydende højtbelagt smørrebrød – eksempelvis med klassisk rødspættefilet, kartofler, rørt oksetatar, hjemmerørt kyllingesalat med æbler og meget mere. Du kan også få mere klassiske caféretter såsom salater, sandwiches og burgere – ligesom der naturligvis altid er en menu at finde til børnene. Også om aftenen er der et overskueligt og appetitvækkende udvalg at kaste sig over. Snacks, sideorders, små retter, hovedretter og lækre desserter sætter kimen til en dejlig aften i selskab med team 8Tallet og dine ledsagere omkring bordet.
Gå en tur ud og oplev området
Hvis du har brug for at strække benene efter dit måltid, er omgivelserne oplagte til, at du kan gå en tur i landskabet og indsnuse den friske luft, inden du tager den korte tur tilbage til storbyen igen. Hvis du skal til koncert i Royal Arena er 8Tallet også et oplagt sted at nyde en god middag inden. Restauranten befinder sig nemlig blot en lille gåtur derfra. På særlige dage, hvor der er større koncerter, udbyder de lækre koncertmenuer, som tidsmæssigt er tilpasset koncertens planlægning.
Her kan du afholde dit festlige arrangement
På 8Tallet er de vant til at afvikle bryllupper, konfirmationer, dåb, konferencer og andre festlige begivenheder. Dette gør de med stor respekt for vigtigheden i, at denne dag skal være noget helt speciel. De elsker at skabe de perfekte rammer og sørger for, at der bliver kredset om hver eneste detalje.Den smukke oase i Ørestad har plads til 110 siddende gæster inde og 80 gæster ude på den store terrasse, som har en storslået udsigt over Kalvebod Fælled.