SALT Restaurant
SALT restaurant ligger i et roligt hjørne af lobbyen i det smukke Admiral Hotel, kun få minutters gang fra det eventyrlige Amalienborg og den livlige Ofelia Plads. Her serverer de danske bistroretter af højeste kvalitet i historiske rammer.
Lokale råvarer og et globalt udsyn
I SALT er retterne lokalt funderet, men de søger inspiration fra både nær og fjern. Deres hjerter banker stærkest, når sæsonerne skifter, og de får fornøjelsen af alle de herligheder, som naturen byder på i dette hjørne af verden. I køkkenet bliver der kokkereret moderne danske bistroretter, og filosofien bag er, at mad skal være harmonisk og i balance. Det kommer til udtryk på menukortet, hvor retterne balancerer mellem tradition og fornyelse, og mellem glæden ved det kendte og udfordringen i at gå nye veje.
Et menukort fuld af herligheder
Hos SALT restaurant kan du opleve nye, spændende retter, når deres á la carte kort skifter en gang om måneden. De bruger kokkehåndværket til at fremkalde fornyende og udfordrende smage ud fra et traditionelt fundament. De gamle klassikere kombineret med nutidige fortolkninger repræsenterer det, SALT restaurant definerer som moderne klassikere. Vælg frit mellem deres nytænkende retter eller lad dem vælge for dig. De har også sammensat menuer bestående af henholdsvis 3 og 4 retter nøje udvalgt fra á la carte menuen.
SALT restaurant råder desuden over et herligt sortiment af forfriskende aperitifs, udvalgte champagner, kølige rosévin, smagfulde cocktails samt søde dessert- og portvine.
Historisk pakhus fra 1787
Admiral Hotel har en del historik bag sig og er et talende vidnesbyrd om danskernes rige handelsperiode i sejlskibets æra. Bygningen blev nemlig opført som et korntørringsmagasin i 1787 og her kunne det daværende pakhus rumme 30.000 tønder korn, som blev fragtet til Danmark med skibe ude fra den store verden.
I 1978 gennemgik bygningen en grundig restaurering og fungerede derefter som hotel. Kort efter åbningen blev både restaureringsprojektet og hotellet hædret ved tildelingen af et Europa Nostra-diplom for “i særlig grad at have bidraget til bevaring og berigelse af den europæiske arkitektur”. Som gæst på SALT vil du derfor mærke en helt speciel stemning, hvor gamle fritliggende bjælker af fyr komplimenteret med lys, nordisk indretning er med til at skabe en intim og helt særlig restaurantoplevelse i de smukkeste rammer.
Du kan desuden også bestille bord til SALT bistro bar, hvor du også her kan nyde en dejlig middag eller frokost, eller besøge SALT terrasse om sommeren, hvor de rykker udenfor under de lune himmelstrøg. Om søndagen har du også mulighed for at nyde en rigtig dejlig og velsmagende brunch.