Nordbornholms Røgeri
Den ikoniske hvide skorsten lyser op i landskabet, som på mange måder ligner et idyllisk maleri. Lokationen hedder Bornholm, nærmere bestemt i Allinge, og en sød, røget duft stiger op over huset. Det er lige her på klippetærsklen til Østersøen, at du finder Nordbornholms Røgeri.
Mere end 120 års tradition
En røget sild med frisk purløg og æggeblomme er for mange mennesker en fast del af traditionen, når man besøger solskinsøen Bornholm. Hos Nordbornholms Røgeri har de praktiseret kunsten at lave denne spise siden 1898. Siden da har stedet både oplevet at brænde ned til grunden og rejse sig fra asken. Flere ombygninger og moderniseringer igennem tiden har i dag placeret Nordbornholm blandt øens mest besøgte røgerier.
Overdådig fiskebuffet
I begyndelsen var det mest røget sild, man kunne få på tallerkenen, men i takt med stedet udvikling og ejerskifte, kom der efterhånden flere specialiteter til. Nordbornholms Røgeri er særligt eftertragtet for deres store fiskebuffet, som ligefrem bugner af alverdens delikatesser, bornholmske specialiteter, fisk og skaldyr i alle afskygninger. Prisen er 259 kroner for voksne og 125 kroner for børn under 12 år, børn under 5 år spiser gratis, og så er du garanteret mæt, når du forlader stedet.
Derudover finder du også udvalgte a la carte retter, hvis du ikke er helt så sulten.
Smuk udsigt til hav og klipper
Restauranten er beliggende i den smukke bornholmske natur med udsigt til vandet, der slår ind mod klipperne. Tag plads ved bænkene udenfor, eller inde i selve røgeriet, når det regner. Atmosfæren er behagelig og afslappet, og feriefølelsen får altid taget i dig, når hele familien er samlet til et herligt måltid. Bagefter kan ungerne frit gå op opdagelse i det naturskønne nærområde.
Fiskebutik
Nordbornholms Røgeri har udover restaurantdelen også til tilhørende butik. Her sælger de friske fisk, friske røgvarer, skønne salater og et bredt udvalg af bornholmske specialiteter. Skulle du blive forfalden til nogle af de mange skønne varer, er det naturligvis også muligt at bestille dem fra webshoppen.