Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Rørvig Kro ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Rørvig Kro

I det Nordvestlige Sjælland finder du den charmerende Rørvig Kro. Kroen ligger badet i sollys, og i sommeren er terrassen altid propfyldt med glade gæster, der nyder en god frokost og kolde drikkevarer under parasollerne.

 

Restauratørpar renoverede byens kro fra 1870

I 2001 blev Rørvig Kro overtaget af restauratørparret Tanja Christensen og Lars Nielsen. De er begge erfarne spillere inden for branchen, og CV’et rummer store restaurantnavne som Søllerød Kro, Saison og Kommandanten. Overtagelsen af Rørvig Kro var intet mindre end en drøm, der gik i opfyldelse, men stedet trængte i den grad til en kærlig hånd. Med en solid mænge knofedt og stor hjælp fra både venner og deres familie fik de sat skik på den gamle og noget slidte kro, hvis historie kan skrives helt tilbage fra 1870.

I dag fremstår bygningen smukt restaureret med hvidkalkede vægge, sprosser i vinduerne og røde tegl på taget. Du er dog ikke i tvivl om, at stedet emmer af historie, og med Tanja og Lars ved roret, er der udsigt til mange nye kapitler i gastronomiens tegn.

 

Fransk- og italienskinspireret mad

Kroens menukort står på helstøbte retter, som drager sin inspiration i det franske og italienske køkken. Udover de hjemlige og hyggelige rammer er oplevelsen centreret om maden, og du vil opleve kreative kreationer med spændende smagskombinationer og farver.

Hos Rørvig Kro arbejder de ambitiøst med brugen af danske råvarer, som de henter hos lokale producenter i omegnen. Råvarerne har derfor den fornødne saft og kraft, der skal til for at retterne smager himmelsk.

Rørvig Kro leverer også mad ud af huset til din fest.

 

Rummelige selskabslokaler

Den gamle kro råder også over et lækre selskabslokaler, der ligesom resten af stedet er holdt i den charmerende og landlige stil. Det ene lokale er placeret i den forhenværende hestestald og har plads til 90 gæster til bords.

Derudover er der grøn stue, som har plads til 45 gæster. Her har mange mennesker fejret livets skelsættende milepæle som fødselsdage, barnedåb, konfirmationer, bryllupper osv.

 

I alt 608 anmeldelser

+ Flere anmeldelser