RAA - Nordic Brasserie & Bar
Midt i Aarhus finder du RAA – Nordic Brasserie & Bar, der med sin placering på Radisson Blu Scandinavia Hotel, huser en unik spiseoplevelse, hvor nordisk æstetik og gastronomi smelter sammen. Her emmer af ro, varme og nordisk elegance.
Nordisk gastronomi
Menuen hos denne perle kredser omkring sæsonens bedste råvarer, som nænsomt udvælges fra deres leverandører. Kærligheden til det enkle og ærlige kan både ses og smages i retterne. Her kan du opleve innovative fortolkninger af nordiske klassikere, hvor teknisk finesse møder råvarekvalitet i absolut topklasse – smagen er i fokus, og intet er overladt til tilfældighederne.
Hos RAA Nordic Brasserie & Bar er hvert besøg en ny oplevelse. Uanset om du er til en elegant tre-retters menu eller blot et par veltillavede småretter, finder du noget, der vækker din nysgerrighed. Den varierede menu tilbyder både klassiske smagsoplevelser og moderne kreationer, der giver et indblik i den nordiske madkultur.
Stilrene omgivelser
Når du træder ind på RAA – Nordic Brasserie & Bar, bliver du mødt af en indbydende atmosfære, hvor nordisk design og naturlige materialer skaber en varm og indbydende ramme om din aften. De minimalistiske møbler kombineret med den rolige belysning skaber en intim og hyggelig stemning til ethvert måltid.
God smag til en fornuftig pris
På RAA – Nordic Brasserie & Bar mener de, at sublim mad skal være for alle. Derfor har restauranten formået at kombinere høj kvalitet med en prissætning, der er til at betale. Hertil byder vinkortet på et nøje udvalgt sortiment af klassikere og overraskelser – med mange muligheder for at bestille på glas. Dette gør det muligt at finde noget for enhver smag, uanset om du er vinentusiast eller nybegynder.
RAA – Nordic Brasserie & Bar er stedet, hvor smag, stemning og sanselighed går op i en højere enhed. En restaurantoplevelse, der giver dig lyst til at vende tilbage igen og igen.