Cafe Valde
Midt i Nyborgs stemningsfulde bymidte, på hjørnet af Korsgade og Vestervoldgade, finder du Café Valde – en café, der summer af personlighed og varme.
Med sin hyggelige og intime atmosfære er caféen et ideelt sted for både lokale og besøgende, der ønsker at nyde et velsmagende måltid eller en forfriskende drik i afslappede omgivelser.
Morgenmad, comfort food og en skarp kop kaffe
Café Valde tilbyder et bredt udvalg af retter, så der er noget for enhver smag, uanset om du er til en langsom morgen med en simpel morgenanretning og velbrygget kaffe eller en god, saftig burger til frokost efter en gåtur langs Nyborgs kyst. Menukortet er ligetil og lækkert, og du finder alt fra klassisk smørrebrød til fish & chips og friske salater.
Kaffeelskere vil føle sig hjemme med caféens brede udvalg af baristakaffe, fra fyldige espressoer til cremede lattes.
Mere end bare en café
Café Valde handler ikke kun om mad og drikke – det er et samlingspunkt. Caféen arrangerer fra tid til anden forskellige event og inviterer spændende mennesker på besøg, der gør cafébesøget endnu mere særligt. Stemningen er afslappet, nede på jorden og altid med en følelse af hjemlig hygge.
Caféen er det perfekte sted for studerende: gratis wifi, god kaffe og ro til fordybelse. Trænger du til en pause, står en voksende samling af spil klar. Uanset om man er på udkig efter et sted at slappe af med en god bog eller blot tage en pause fra hverdagens stress og jag, er Café Valde et oplagt valg.
Tag en pause i godt selskab
Med åbningstider fra morgen til aften de fleste dage i ugen er Café Valde det perfekte sted at tage en pause fra hverdagen. Hunden er også velkommen, så både to- og firbenede gæster kan nyde en stund i byens mest charmerende café.
Caféen har også siddepladser udenfor, hvor solen står på fra de åbner, så du kan sidde ude og nyde din mad og kaffe i solen.