Havnsø Fisk Restaurant
Er du til frisk fisk, skaldyr og lækre røgvarer, så vil du med garanti elske Havnsø fisk. Her finder du alt det bedste fra havet på menuen, som du kan nyde i de hyggelige omgivelser på havnen.
Du kan besøge Havnsø fisk på Havnepladsen i Føllenslev til frokost og aftensmad fra onsdag til søndag.
Frisk fisk, lækre skaldyr og afkølet vin
Menuen skifter jævnligt, men består altid af fisk og skaldyr. Du kan være sikker på at møde klassikere som sprøde fish & chips, lækre stjerneskud og fiskefrikadeller med masser af smag. Der vil også altid være et stort og bredt udvalg af de dejligste røgvarer, som du kan spise på stedet eller tage med hjem. Hvis I vil have jeres østers med hjem, åbner Havnsø fisk dem også gerne op for jer.
De havfriske lækkerier og røgvarer kan du nyde med afkølet vin eller bobler på fiskeriets terrassen, hvor der er også god chance for at spotte en smuk solnedgang. Den hyggelige placering på havnepladsen giver mulighed for masser af gode stunder, gåture og lange eftermiddage eller aftener i solen.
Havnens grønne profil
Det er de tre lokale erhvervsfolk Mogens Pedersen, Torben Berner og Thomas Nielsen, der står bag Havnsø fisk. Ambitionerne for Havnsø Fisk tager udgangspunkt i tidens ånd:
“Vi vil gerne have en grøn profil og i stor udstrækning arbejde med bæredygtige produkter, hvor det er muligt,” fortæller Thomas Nielsen.
Glæd dig til at nyde en frokost eller middag hos Havnsø fisk, hvor kvalitet, bæredygtighed og fantastisk smag er i fokus.
Kender du Føllenslev?
Føllenslev er en lille, hyggelig landsby i Nordvestsjælland, tæt på Kalundborg og Holbæk. Her er der god mulighed for en afslappende get-away i dejlige, rolige omgivelser – og selvfølgelig den lækreste frokost eller middag med alt det bedste fra havet på menuen hos Havnsø fisk.