Bouchon
Du er i de absolut tryggeste hænder, hvis du besøger Bouchon til en god flaske vin og lækkerier fra køkkenet. Folkene bag Bouchon står også bag Atelier 33, som har vundet prisen som årets bistro af flere omgange.
Drømmen med Bouchon er at skabe en tilgængelig vinbar med kompetent service og glade gæster, der hygger sig. Og så kan du bestille både barsnacks og et helt måltid, når maven begynder at knurre.
400 forskellige vine på menuen
Bouchon er først og fremmest en vinbar. De kan prale med over 400 forskellige vine fra især Frankrig og Tyskland, men det meste af Europa vil være repræsenteret på kortet. Med andre ord er der noget for enhver smag her på stedet. Fælles for alle vinene er, at det er nogle, ejerne selv gerne vil drikke, når de skal have et glas vin. Har du svært ved at vælge, eller leder du efter en ny smag, står holdet bag Bouchon altid klar med en anbefaling til dig.
Et sted, man kan sidde hele aftenen
For ejerne af Bouchon er det vigtigt, at man også kan få lidt godt at spise ved siden af vinen. De har nemlig selv savnet et sted, hvor man kan sidde en hel aften og hygge sig med god vin, uden at skulle skifte lokation, når sulten melder sig efter mere end nødder og oliven. Derfor kan man også bestille forskellige lækre snacks og et helt måltid fra køkkenet. Alt sammen med inspiration fra det franske køkken og dets håndværk, som Bouchon nærer en stor kærlighed for.
Vinbar for alle
Alle er velkomne, uanset om det er for et enkelt glas god vin eller flere flasker – det er noget, vinbarens ejere gør en dyd ud af. Bouchon er nemlig dit, mit og vores hjørne af fransk hygge og livsglæde midt i byen, når lysten til god vin og franske fristelser melder sig.