Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Maude's Salon Frederiksberg ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Maude's Salon Frederiksberg

Maudes’ Salon på Frederiksberg er indrettet som en hyggelig dagligstue, der bare venter på, at du tager plads i en blød stol, nyder lidt lækkert hjemmebag, og tager dig god tid til at drikke kaffen.

Caféen er opkaldt efter Matadorkarakteren Maude Varnæs. En kvinde, der lever og ånder for selskaber, god kaffe og samtaler om løst og fast. Det er netop essensen af Maude’s Salon.

Frederiksbergs hyggeligste mødested

Maudes’ salon er en familievirksomhed, der drives af en mor og hendes tre døtre. Hver dag sørger de for hjemmebagte kager, morgenmad, frokost, aftensnacks og den bedste kaffe i byen. Den hyggelige salon er et populært sted at nyde hverdagens små pauser. Her er stuerne altid fulde, og alt fra veninder, mødregrupper, studerende og forretningsmænd har sat sig godt til rette i de bløde sofaarrangementer.

Kun det bedste i kopperne

Det er ikke hvad som helst, der kommer i kopperne hos Maudes’. Bestiller du en kaffe, så er den brygget på bønner fra Caffé River. De her bønner smager ikke bare godt, de er også fulde af gode initiativer for de kaffebønder, der høster dem. Er du mere til varm chokolade, så kan du vide dig sikker på, at den er lavet på ægte chokolade fra Social Foodies og at flødeskummen på toppen er hjemmepisket. Ligesom teen, du får serveret, er blandet i hænderne af Bornholms Thehandel, og alt vin på kortet bliver leveret fra Kjær & Sommerfeldts butik i indre by.

Folkene på Maudes’ går nemlig op i høj kvalitet og menneskene bag forretningerne. Derfor samarbejder de med dygtigste og mest passionerede leverandører, de kender.

Udeservering med kig til Gammel Kongevej

Når solen kigger frem, kan du også tage plads ved ét af salonens udeborde. Her kan du nyde vejret og morgenkaffen, frokosten eller eftermiddagskagen, mens Frederiksbergs folk suser forbi på Gammel Kongevej.

 

I alt 236 anmeldelser

+ Flere anmeldelser