Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Rosé Rosé Bistro København ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Rosé Rosé Bistro København

På Store Kongensgade midt i København ligger Rosé Rosé Bistro København, som serverer klassiske franske retter om aften og til frokost franske bistroretter og klassisk dansk smørrebrød.
 

Klassisk fransk bistro

Restauranten er totalt nyistandsat og emmer af fransk bistrostil, stemning og varme. Fokus i maden er på at få mest mulig velsmag ud af gode råvarer. Det er ikke her, du finder de nyeste gastronomiske eksperimenter – de holder sig til det, de ved virker, og som du kan være helt tryg ved: de klassiske retter. For filosofien er, at der er en god grund til, at klassikerne er blevet klassikere: det smager supergodt.
 

Sæsonaktuelt og velsmagende menukort

Kortet skifter med sæsonerne, men man vil som regel i smørrebrødet kunne finde klassiske versioner af fx hønsesalat, tatar og rødspættefilet. Blandt de franske bistroretter vil man oftest kunne finde retter som jomfruhummer, moules og steak frites, og der vil altid være gode vegetarretter. Maden er uprætentiøs og fokus er på velsmag gennem gode råvarer og præcis tilberedning. Vinkortet er bredt og overvejende fransk, men med afstikkere til andre lande også.
 

Erfarne folk

Køkkenet styres i det daglige af Carlos Rivas, der er amerikaner og oplært under den legendariske kok Anthony Boudain, som var en konge indenfor det franske køkken. Tjenerstaben styres af Camilla Dalholm, som har en lang karriere i restaurationsbranchen og er uddannet sommelier.  

Camilla og hendes team byder alle velkommen med overskud og et stort smil og stedet emmer af fransk brasserie på den luksuriøse og afslappede måde.

Tag dine venner eller familie under armen og nyd restaurantens gode mad og stemning. På de gode dage kan I også tage plads i den utroligt fine baggård, hvor man er helt væk fra byens støj.

 

I alt 305 anmeldelser

+ Flere anmeldelser