Contento
På Ryesgade 25, blot et stenkast fra Sortedamsøen, ligger en baskiskinspireret pintxosbar og restaurant, der serverer lækre tapasanretninger. På menuen finder du alt fra pintxos til skaldyr direkte fra grillen, der alt sammen går som hånd i handske med deres udsøgte udvalg af vine.
Mad og vin til gode priser
Når du sætter dig til rette på Contento, kan du, som du kender det fra andre autentiske pintxosrestauranter, bestille op til flere små, lækre anretninger. Priserne på anretningerne spænder mellem 35 kr til 245 kr, og du kan skylle det hele ned med et glas vin fra 65kr eller en kold øl til fra 30 kr. Intet mindre end dejlig mad og drikke til priser, alle kan være med på.
Baskiskinspireret pintxosbar
Drømmer du om at flygte fra hverdagens stress og jag, men har brugt alle de optjente feriedage? Så kan du med fordel svinge forbi Contento, hvor du trygt kan parkere din hverdag udenfor og lade dig drage af den hyggelige atmosfære mens du får lidt godt til ganen. Her kan du nemlig vælge mellem alt fra croquetas til grillede østers - og der er ingen begrænsninger! Vælg lige præcis dét, du begærer, hvad enten det er mad fra grillen, tortilla eller Txistorra pølse.
Direkte fra grillen
På Contento fyrer de dagligt op for grillen, og det kan som gæst være svært at vælge mellem retterne. Sæt tænderne i en overdådig Txuleta entrecôte, blæksprutte eller jomfruhummer, der kan få selv englene til at synge!