Sazio
På Halmtorvet finder du den nye italiensk-inspireret restaurant og vinbar, Sazio. Her er der skruet ned for de fine fornemmelser og op for de gode smage og den venlige betjening. Er du på udkig efter en ny og hyggelig spiseoplevelse, er Vesterbros nye perle et oplagt bud.
Italiensk comfort food
Fra tirsdag til søndag kan du lade dig forkæle med smagfulde serveringer. A la carte menukortet byder på italiensk comfort food med klassikere som risotto, stracciatella, ravioli og osso bucco tilberedt med et hav af friske krydderurter. Det er den slags mad, der får en til at føle sig hjemme og topforkælet på samme tid.
Sazio har desuden et skarpt udvalg af vine, der både tæller bobler, konventionelle rødvine og hvidvine samt et par mere eksperimentelle naturvine.
Family-style tastingmenu
Foruden a la carte kører Sazio med en tasting menu med 7 serveringer. Denne skal bestilles af hele bordet, da den deles på ægte family-style manér. Vælger man tastingmenuen, kan man forvente udvalgte retter fra deres sæsonbetonet a la carte kort. Her er der lagt op til en social aften med mulighed for at gå på opdagelse i forskellige italienske smage, der er afstemt og tilpasset hinanden.
Central placering
Den lille italienske perle ligger centralt baseret med det summende Kødbyen som baghave. Om sommeren er der mulighed for at sidde udenfor, hvor man kan nyde et dejligt måltid med en kold drink i aftensolen.
Venlig og imødekommende betjening
Betjeningen på Sazio er imødekommende, venlig og varm. Så snart man træder ind ad døren, fornemmer man, at spisestedet bliver drevet med stor passion og energi. Leder man efter en nærværende og hyggelig spiseoplevelse, er Sazio et besøg værd.