Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden BUKA ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

BUKA

Duften af nybagt surdejsbrød og kanelsnegle borer sig ind i næsen, så snart du træder ind på Buka Bakery, som ligger i hjertet af København. Her kan du nyde både morgenmad og frokost samt god kaffe - og endda også et glas vin eller en kold frokostbajer.


Udsøgt bagværk i midten af København

Med den centrale beliggenhed midt på Strøget ligger Buka Bakery. Her er der gang i ovnene, hvor det sprøde bagværk og de smagfulde delikatesser kan duftes hele vejen ned ad byens charmerende stræder. Buka betyder brød på albansk, og netop Albanien er hjemlandet for en af ejerne bag det populære bageri. Zegir Haziri blev født og boede i det smukke land ved Adriaterhavet, indtil han var 12 år gammel, og sammen med sin makker, Nickie Mydungs, tryllebinder de Københavns borgere og mange turister med deres udsøgte “buka”, sandwiches, snacks og desserter. 


En gammeldags bager med albanske aner

Når du går forbi den populære bager, er det umådeligt svært at stå imod fristelsen til at gå ind og købe et stykke eller to af deres mange søde sager. De stemningsfyldte rammer er oplagte til at nyde en rolig morgen med lækker morgernmad eller en frokost, hvor du udover kaffe også kan nyde et glas vin eller en kold øl. Bageren minder om en gammeldags bager, hvor kagerne er fint udstillet på kageopsatser og bliver serveret på fint antikstel. I det hyggelige lokale kan du blandt andet slå dig ned i en smuk bar med udsigt over køkkenet, så du kan sidde og følge med i de dygtige bageres arbejde og se dem kreere det smukke bagværk. 


Smager som en drøm og smelter på tungen

Hos Buka Bakery fokuserer de på kvaliteten af råvarer og ingredienser samt det gode håndværk. Udover at deres bagværk smager som en drøm og smelter på tungen, når du tager en bid, er de dekorative godter også en æstetisk fryd for øjet,  På menuen kan du blandt andet finde forskellige surdejsbrød, rugbrød, sandwiches, snaskede nutella- og mandelcroissanter, himmelske kardemommebrioche og meget, meget mere. Hvad end du bestiller fra Buka Bakery, vil smagen føles som et varmt, omfavnende kram, der sætter kærlig strøm til din krop.
 

 

I alt 37 anmeldelser

+ Flere anmeldelser