Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Restaurant VANDret ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Få minutters gang fra Danmarks bedste badestrand ved Løkken ligger Restaurant VANDret. Nem at finde, svær at forlade. Menuen står på frisk fisk fra den maritime baghave ledsaget af nærvær og velvære. Du kan godt glæde dig.

En dejlig oplevelse i vente  

Restaurant VANDret hører til det smukke Hotel Løkken Strand, opført i 2017 i byens gamle skole. Her kokkereres der nu stolt og omhyggeligt med sæsonbetonede råvarer fra det omkringliggende Vesterhavs skattekammer og lokalt opdyrkede grøntsager. På trods af restaurantens navn, VANDret, står kokke og tjenere på hovedet for deres gæster, og servicen er altid upåklagelig. En brilliant oplevelse skabt med kærlighed venter på dig! 

Frisk fisk og skønne skaldyr  

Kærligheden til lokal mad og kultur er ikke til at tage fejl af på Restaurant VANDret. Den fylder hele rummet, og smager igennem i alle serveringer. Kast dig over jomfruhummer, taskekrabbe eller kulmule, men fortvivl ej, hvis fisk ikke står øverst på din liste over livretter. Du kan nemlig udover sæsons menu altid bestille en god bøf på restauranten. Her er der altså noget at komme efter for enhver.  

VANDret råder også over et dejligt, nøje udvalg af vin og champagne, som kan nydes til eller efter middagen. 

Løkkens betagende omgivelser  

Området omkring Løkken taler for sig selv. Lokale og besøgende fra nær og fjern valfarter hertil og med god grund – der er nemlig meget at forelske sig i ved Løkken. Den maleriske udsigt over stranden og Vesterhavets beroligende brus danner de perfekte ramme for en romantiske aftentur eller frisk morgentur. I stil med området inviterer atmosfæren på VANDret til afslapning og livsnyderi. Der er ingen tvivl: ved Løkken finder du lykken. 

 

I alt 523 anmeldelser

+ Flere anmeldelser