Bandholm Badehotel - Restaurant Essence
På Danmarks bedste hotel 2023, Bandholm Badehotel på skønne Lolland, finder du Restaurant Essence. Her kan du nyde lækker mad i de smukkeste rammer.
Når du træder ind i Restaurant Essence, mærker du straks den varme atmosfære, hvor elegance og hygge går hånd i hånd. De store vinduespartier giver dig en betagende udsigt over havet og fylder rummet med naturligt lys, der spejler sig i de smukt dækkede borde
Et køkken i topklasse
I Restaurant Essence er der god tid til at nyde hver eneste bid, når kokkene laver genistreger i køkkenet, der tilfredsstiller alle dine sanser. Anmelder Ole Troelsø skrev i Børsen: ” “Badehotel på Lolland er rykket op i gourmetklassen” og Svend Rasmussen skrev i Berlingske: “Maden på badehotellet var så syndigt godt at englene sang” og gav 5 store stjerner.
De bedste og lokale råvarer i fokus
Hos Restaurant Essence har de et særligt fokus på lokale råvarer af højeste kvalitet. Kokkene bruger de bedste råvarer, det nordiske klima kan klare. Her sammensættes der retter, der kombinerer tradition og innovation, og hver bid er en fejring af Lollands rige landbrug og fiskeri. Måske det er derfor, at restauranten er en af Sydhavsøernes mest besøgte.
Gourmet Menu eller Petit Fours
Menuen på Restaurant Essence er en hyldest til det bedste fra det nordiske køkken. Fra saftige, lokale lam og friskfangede fisk til delikate, økologiske grøntsager, vil dine smagsløg blive forkælet ved hver mundfuld. Vælg eksempelvis mellem en Gourmet menu med 10 retter, hvor du kan se frem til forskellige slags rejer, fransk skovdue, havtaske og meget mere, eller en petit fours med fire retter.
Du vil blive præsenteret for en række nøje udvalgte vine, der er perfekt afstemt til at komplementere de udsøgte retter. Deres sommelier står klar til at guide dig gennem vinlisten, som spænder fra klassiske europæiske vinregioner til spændende, nye vinproducenter.