Strandhotel Klitrosen
Strandhotel Klitrosen er en over 100 år gammel badepension. Her kan du slappe af, finde ro og nyde førsteklasses mad baseret på lokale råvarer i samspil med den fantastisk natur.
Det gode liv ved det vilde Vesterhav
Strandhotel Klitrosen er et lille, familiejet hotel midt i den nordjyske natur ved Slettestrand. Der, hvor Vesterhavet bruser beroligende i baggrunden, og vinden rusker over baghavens uspolerede klithede. Det er ægte, rustikt og hyggeligt. En gåtur ved det vilde Vesterhav før eller efter maden garanterer store tanker.
Strandhotellets dygtige folk arbejder hårdt for at skabe en hyggelig, varm og nordirk atmosfære, og det kan mærkes. Atmosfæren på den gamle badepension og de smukke, rolige omgivelser inviterer til afslapning og livsnyderi.
Mad med ambition og kvalitetsbevidsthed
Restauranten er i nordisk, afslappet stil. Menukortet er simpelt, men ambitiøst og kvalitetsbevidst. Al maden laves fra bunden med lækre lokale råvarer og med økologi som naturligt omdrejningspunkt. Til de frokostsultne serveres tatar, vesterhavsrødspætte, sprøde fritter og en række andre delikate frokostfavoritter. Hver aften tilbydes en skiftende menu baseret på lokale og sæsonale råvarer. Vælg mellem forskellige sammensatte 3-retters menuer, inspireret af henholdsvis havet, landet og marken. Eller vælg som du lyster blandt restaurantens a la carte serveringer. Klitrosens mindste gæster kan hele dagen vælge mellem forskellige lækre anretninger, perfekte til børn.
Klitrosens vinbar byder på flere spændende vine. I to eller tre timer kan du nyde vin ad libitum på restauranten og på den måde komme omkring i alle vinkortets hjørner.
Klitrosen fejrer livet
På Strandhotellet afholdes månedligt festlige, hyggelige og smagfulde arrangementer. Skaldyrsfestival med live jazz-musik, tartelettorsdag og Mortens aften er bare få i blandt. Klitrosen er med sin beliggenhed og charme også et oplagt sted at holde bryllup, konfirmation, rund fødselsdag eller bare en fejring, fordi livet er dejligt. Alle livets små og store fester er velkomne.