Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Broløkke Herregård ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Broløkke Herregård

På Broløkke Herregård finder du ikke kun gourmet restaurant, en skøn bistro og eget bryggeri – men også eksklusive værelser og ferielejligheder. En historisk herregård må godt ose af luksus. Og det gør det på Broløkke Herregård, som ligger ved byen Humble på smukke Langeland.


Franske og nordiske fornemmelser i køkkenet

Broløkkes a la carte-menuer tager udgangspunkt i det franske og nordiske køkken, og maden er hovedsageligt lavet af lokale råvarer fra Langeland. Hertil suppleres der med råvarer fra Fyn og Sydhavsøerne. Nogle af deres lækre specialiteter kommer fra nabolandene f.eks. trøfler fra Gotland eller kammuslinger fra Norge. Det hele krydres med en blanding af herregårdens egne urter fra køkkenhaven og udsøgte krydderier fra den store verden. I Broløkkes bistro finder du skønne og lette retter til både frokost og aftensmad.

 

Bryggeri og destilleri

Broløkkes bryggeri tilbyder en række unikke øltyper lavet på bl.a. lokal malt. Hver øltype er lavet med dedikation og præcision, og de passionerede medarbejdere udtaler, at øl såvel som spiritus er lavet af nørder til nørder. Destilleriet tilbyder Absint, Gin, Vodka, Ou de Vie, Jagtbitter og mere til. Og ikke mindst den populære Mjød, som altid bliver serveret til kaffen, er en smagsprøve værd.

 

Selskaber hos Broløkke Herregård

På gården findes unikke lokaler, der kan reserveres til dit næste selskab. Hovedhuset har en masse charmerende stuer, der oser af hygge og historie, og her er det oplagt at holde til ved mindre begivenheder. Det er også i hovedhuset, restauranten holder til. I Kostalden finder du både bryggeri og bistro, som danner rammerne for større begivenheder. Sidst, men ikke mindst, har de Sneppehuset, hvor der i tidernes morgen blev afholdt jagtselskaber. I dag danner Sneppehuset de optimale rammer for mellemstore fester og selskaber på op til 50 personer.

 

Kombinér dit restaurantbesøg med en overnatning

Har du lyst til at blive hængende på Broløkke Herregård? Det kan vi godt forstå! Herregården råder over mange charmerende og luksus dobbeltværelser og ferielejligheder, perfekte til både en enkelt overnatning, en forlænget weekend eller ferie.

 

 

 

 

 

I alt 436 anmeldelser

+ Flere anmeldelser