Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Hey Ida - Bistro & Bar ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Hey Ida - Bistro & Bar

Nyd en sublim frokost eller en dejlig brunch i omgivelser med masser af lys, luft og med den smukkeste udsigt til himmel og hav

Frokostrestaurant med sublim havneudsigt

Man kan roligt konstatere, at Hey Ida - Bistro & Bar nok har én af Københavns absolut bedste beliggenheder. Med den eksklusive adresse på Kalvebod Brygge får du et ekstraordinært udsyn ud over Københavns Havn og hele Islands Brygge. Med et stenkast fra Hovedbanegården, kan restauranten ikke ligge mere centralt. Og for det sejlende folk er det endda muligt at lægge til direkte ved kajen.

Smuk udendørsterrasse

Restauranten er et fantastisk sted at slappe af, nyde nogle smukke omgivelser og få lidt godt at spise. Om sommeren kan du sidde udenfor på den skønne terrasse eller på deres nyopførte 'Perlen på vandet', hvor du kan nyde den lune sommersol, imens du får dig et forfriskende glas vin eller andet godt til ganen.

Simpelt og lækkert menukort

Hey Ida - Bistro & Bar har åbent for frokost og smørrebrød på hverdage og også til brunch i weekenderne. Og du kan roligt glæde dig til menuen. Alt bliver lavet ud fra de bedste råvarer, som er i sæson, og der bliver bestemt ikke sparet på kvaliteten. De tilbyder også et par desserter, som ofte er dagens kage eller en frisk frugttærte efter sæson. Til maden kan du nyde øl fra lokale bryggerier, vin og et lille akvavitudvalg.

En del af Ingeniørforeningens hus

Hey Ida - Bistro & Bar er meget mere end blot en restaurant. Den er en del af IDA Conference, som er under Ingeniørforeningens hus. Her faciliterer de alt fra intimkoncerter, møder, konferencer, private arrangementer og meget mere. De er kendt for deres kvalitet og høje standard indenfor feltet, og dette er bestemt også tilfældet for Hey Ida - Bistro & Bar. 

 

I alt 181 anmeldelser

+ Flere anmeldelser