Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Skovmøllen ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Ved den gamle skovmølle i Marselisborg Skov i Aarhus finder du Skovmøllen – som taget ud af den folkekære Morten Kochs romaner. Køkkenet har dybe rødder i danske madtraditioner og fokus på lokale råvarer.

 

En rejse gennem tid og smag

Siden starten af 1800-tallet har Skovmøllen været et attraktivt udflugtsmål. Møllen ligger tæt på både Moesgaard Museum og Moesgaard Strand, og er oplagt til en frokost- eller eftermiddagspause, hvis man er på de kanter. Skovmøllen har speciale i dansk frokost og smørrebrød. De dygtige hænder i køkkenet kokkererer og tilbereder med stor respekt for Skovmøllens unikke historie, udseende og beliggenhed. Den danske gastronomiske arv hyldes gennem danske råvarer og fødevareproducenter. Klassiske danske retter bliver fortolket i en nutidig ramme og serveret med et smil.

 

Historisk æggekage og lokale specialiteter

På Skovmøllen er æggekagen en del af historien, og har stået på menukortet siden 1946. Vælg mellem dén og en række andre klassiske frokost kendinger og smørrebrød til frokost. Eftermiddagen dufter af nymalet kaffe og dagens hjemmebag, skabt med kærlighed af møllens egen konditor. Lørdag og søndag formiddag kan du se frem til en udsøgt weekend-brunch med danske og lokale specialiteter.

Glasset kan du ligeså fylde med lokale dråber. På hanerne finder du øl fra et af byens bryghuse, Aarhus bryghus, som er en oplagt kompagnon til smørrebrødet eller andre danske retter. Skovmøllen har også en imponerende snaps-samling at skåle i før, under eller efter frokost.

 

Fortidig charme

Skovmøllen og dens indretning leder tankerne hen på en svunden tid. Hvide duge, polstrede stole, gyldne rammer om malerier og levende lys sender dig fra nutid til fortid. Her kan du roligt sætte dig til rette i de lavloftede stuer hvor tiden står still og blot nyde historien, skoven, vandmøllen, hyggen og de skæve gamle vægge, som er en del af restaurantens særlige charme.

 

I alt 2.006 anmeldelser

+ Flere anmeldelser