Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Axelborg Bodega ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

I hjertet af København tæt ved Rådhuspladsen finder du Axelborg Bodega. Her er der garanti for god stemning, store fadøl og skøn dansk mad. Stedet du slet ikke har lyst til at forlade igen.

Uformel atmosfære med plads til alle

Axelborg Bodega, som ligger centralt på Axeltorv i København, byder på autentiske danske madoplevelser i historiske rammer. Med rødder tilbage til 1918, er bodegaen en fast del af Københavns sjæl og kendt for at bevare den traditionelle bodega-stemning. Visionen med Axelborg Bodega er at bevare stedets særprægede og hyggelige kultur, servere hjemmelavet dansk mad og tiltrække et varieret publikum, der værdsætter en afslappet stemning. Her er plads til alle.

Klassisk dansk mad på menuen

Et måltid på Axelborg Bodega, hvad end det er til en frokost eller aftensmad, kan du se frem til dansk mad med et lille twist. Bodegaen udvælger deres råvarer nøje, da de har en ideologi om, at at man kun kan lave den bedste mad, hvis man starter med de bedste råvarer.

Deres frokostmenu har et bredt udvalg af lækre retter. Her finder du både klassisk smørrebrød, lune retter og husets specialiteter. På aftenkortet er der særligt udvalgte forretter, samt et bredt udvalg af dansk inspirerede hovedretter og ikke mindst lidt sødt til at slutte måltidet af med.

Hver søndag byder Axelborg på en hyggelig aften med Jazz

Axelborg Bodega afholder hyggelige jazz-aftener hver søndag, som trækker både jazzentusiaster og dem, der søger en stemningsfuld afslutning på weekenden. Hver søndag begynder jazzmusikken kl. 17.00 og fortsætter til kl. 20.00. Der er fri entré til arrangementet, og det anbefales kraftigt at reservere bord på forhånd for at sikre sig en god plads.

Hold dit næste selskab hos Axelborg Bodega

Byd dine gæster velkommen i Axelborg Bodegas historiske lokaler, og gør dit næste selskab til noget helt særligt. I restauranten er der plads til 120 gæster, og ønskes der noget mere privat, har de også plads til 30 gæster på 1. salen.

 

I alt 1.851 anmeldelser

+ Flere anmeldelser