Haps
I hjertet af København, lige ved Rådhuspladsen, bydes du indenfor til en aften med det hele på restaurant Haps. Glæd dig til fire serveringer med drikkevarer ad libitum for kun 450 kr.
Mad er for mange en helhedsoplevelse, der handler om mere end bare dét, vi lægger på tungen. Det får du på Casper Sobczyks restaurant, Haps.
En aften med det hele til små penge
Når du besøger restauranten, kan du se frem til en lækker sæsonbetonet menu med fire serveringer efterfulgt af sødt til kaffen. En tur på Haps inkluderer drikkevarer ad libitum, hvor du selv vælger dine favoritter og fylder op, lige så ofte som du har lyst. I tag-selv-baren finder du et stort udvalg af hvid-, rød- og dessertvin, øl og sodavand.
Prisvindende tv-kok bag restaurant Haps
Restauranten ledes af den anerkendte kok Casper Sobczyk, der blandt andet er kendt for sin berømte smørbøf. Udover at være en fast del af sendefladen på Go’morgen Danmark, har Sobczyk også haft succes som køkkenchef på Hotel Marienlyst, Bistro PanPan i Zoologisk Have og Capa. Sidstnævnte har adresse i samme bygning som Haps. Casper Sobczyk bringer sin kreative tilgang og kompromisløse kærlighed til kvalitet ind i hver eneste ret, så du er garanteret en velsmagende oplevelse fra første bid til sidste mundfuld.
I Københavns pulserende hjerte
På Haps starter aftenen altid godt – perfekt til en aften med venner, kollegaer eller en romantisk stund for to. Her kommer I ikke til at mangle noget, hverken på tallerkenen eller i glasset. Beliggende i Indre By - i det ikoniske Scandic Palace Hotel - får du en oplevelse i smukke omgivelser midt i Københavns pulserende hjerte.
Åbningstid
Haps har åbent mandag-torsdag fra kl. 17:00 – 21:30. Du kan ankomme i tidsrummet kl. 17:00 – 18:30 og blive indtil kl. 21:30 hvor vi siger tak for i aften.