Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Restaurant Marsk ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

På Marsk Camp, som er et idyllisk område ved Vadehavskysten, kan du nyde den dejlig Restaurant Marsk. Her serverer de lækker mad i smukke naturomgivelser, der både forkæler kroppen, sindet og smagsløgene. 


Idyllisk ved Vadehavskysten

Ikke langt fra Rømø ved Vadehavskysten, og med National Park Vadehavet i baghaven, finder du Marsk Camp i et område fyldt med enestående natur- og kulturoplevelser. I dette idylliske campingområde, råder de over en fantastisk restaurant, hvor de lægger vægt på, at der altid bruges friske råvarer og hvor maden bliver lavet fra bunden. Her ønsker de at skabe et hjemsted, hvor du som gæst skal føle dig hjemme samt nyde god mad lavet af de bedste råvarer i naturskønne og trygge rammer.


Masser af skønne oplevelser 

hvis du har lyst til at nyde nogle rolige dage i de smukke naturomgivelser, er dette det oplagte valg. Her kan du vælge imellem, om der skal være søudsigt, og om det er med eller uden træterrasse. Hvis du ikke selv har en vogn, kan du også opleve de hyggelige glampingtelte, hvor hotelværelset er trukket ud i naturen, og som giver dig en god base at vende hjem til, når du har været ude og opleve det dejlige Vadehavsområde og Sønderjylland. Derudover kan du spille minigolf på en turneringsgodkendt bane, der er inspireret af marsken, og andre hyggelige aktiviteter.


Fænomenal udsigt over Sønderjylland

Oppe fra toppen af Marsk Tower, som er tegnet af Bjarke Ingels Group, har du 360 graders udsyn over marsklandskabet, og når vejret er klart, kan du se helt til Sild, Rømø og Ribe. Tårnets 25 højdemeter gør, at du får et helt unikt perspektiv på det flade landskab, hvilket er en helt ny måde at opleve Sønderjyllands marsk på. Ud over udsigten byder Marsk Camp, der huser Marsk Tower, på mange andre gode oplevelser. 


Lækker mad i naturskønne omgivelser

På campingområdet finder du blandt andet Restaurant Marsk, som er garant for en god smagsoplevelse i de naturskønne oplevelser. De holder åbent både til frokost og aftensmad, så når sulten melder sig, efter en dag fuld af spændende aktiviteter, så er du garanteret et godt måltid mad på denne hyggelige restaurant. Til frokost kan du finde smukke, delikate smørrebrød, og om aftenen kan du nyde lækre retter både som a la carte eller ved at bestille en 3-retters eller 5-retters menu. Du kan blandt andet finde smørbagt rødtunge, marineret kulmule og dansk kalvefilet på menukortet, som du kan nyde med god afstemt vin til.

 

I alt 1.839 anmeldelser

+ Flere anmeldelser