Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Sankt Annæ 8 ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Kom indenfor hos restaurant Sankt Annæ 8, som har adresse på det kulørte Christianshavn i København. Her kan gæster nyde menukortets udvalg af franske retter, en lækker sandwich eller gå ombord i et fad af charcuterie.

Skønne, uhøjtidelige Sankt Annæ 8 er et fremragende sted, hvis du skal have stillet både den lille og store sult. Her er åbent fra kl. 12:00-24:00 og med et simpelt, velsmagende menukort til yderst rimelige priser. 
 

En oplagt kandidat til dit nye stamsted

“Jeg har i årevis savnet et sted at droppe forbi, hvor grænsen mellem privat og offentlig ikke føles markant. Som Monk's Café i ' Seinfeld', hvor Jerry og vennerne mødes og spiser i afsondret fællesskab. Præcis sådan et sted er den lille restaurant på Christianshavn”.

Sådan lyder ordene fra en begejstret madanmelder, Morten Grundahl i Politiken, der efter at have besøgt Sankt Annæ 8 har udnævnt det til sit nye stamsted. Han henviser til de uformelle tjenere, som får samtlige gæster til at føle sig hjemme på grund af deres afslappede tilgang til alt fra koge-teknikker til vindyrkning.
 

God smag til små penge

Sankt Annæ 8 byder på ambitiøs mad. Den smager både himmelsk og ligger i et prisniveau med den sædvanlige “nummer 14 hos thaibikseren”. Tag et sultent blik på dagens menu, den vegetarvenlige, eller er du mere til charcuterie? Sidstnævnte fås i to forskellige størrelser, og det er naturligvis også muligt at tilføje en forret, som skifter efter humør og årstid. Spørg gerne kokken, hvad han har i køkkenets forrådskammer, så vil han med glæde fortælle og inspirere.
 

Altid fyldte lokaler

Sankt Annæ 8 har to søsterrestauranter; 20A på Ravnsborggade, Nørrebro og Nr. 18 på Østerbro. Med alle tre steder har folkene bag formået at skabe en succes blandt folket. Spisesteder i byen er der mange af, og det kan være svært at skille sig ud fra mængden, men her stuerne altid fulde - også på hverdagsaftener. Det skyldes ikke mindst deres personale, deres koncept og prisniveau, som gør både 20A, Nr. 18 og ikke mindst Sankt Annæ 8 til et foretrukket stamsted for høj som lav, tyk som tynd - men altid sulten.
 

Succesfuldt team står bag

Bag Sankt Annæ 8 står restauratørerne Andreas Malling og Charles Teinby. Foruden denne perle driver de sammen også spisestederne Lalala på Christianshavn og 20A i Ravnsborggade på Nørrebro samt den nyåbnede Ma Cuisine. 

 

I alt 918 anmeldelser

+ Flere anmeldelser