Restaurant L'øst
Du finder Restaurant L’øst på Østergade – midt i Aarhus centrums pulserende byliv, nær strøget og kulturelle seværdigheder.
En gennemført oplevelse
Restaurant L’øst deler matrikel med Scandic Aarhus City Hotel, men stedet er en selvstændig restaurant med helt eget liv og personaleteam. Her elsker de at varte gæsterne op og give dem en helhjertet oplevelse, som gang på gang giver dig L’øst til at vende tilbage.
Lokalt inspireret menukort
Køkkenet nærer stor kærlighed til brugen af lokale råvarer i deres madlavning. Her er madglæde et nøgleord, som kokkene med stor succes forstår at føre over i retterne og dermed ud til stedets gæster. Her er intet overladt til tilfældighederne. Med faglig stolthed nyder de at eksperimentere med nye tendenser, hvilket munder ud i kreative fortolkninger og smukke serveringer. Retterne er lokalt inspireret af den skandinaviske natur, men du finder også en god steak på deres skønne menukorte. Kødet kommer fra dansk, fritgående Anguskvæg, som over hele verden er kendt for dets møre kød og fedtmarmorering. Menuen skifter i takt med sæsonen, hvilket gør det spændende altid at komme tilbage til restauranten og afprøve nye retter.
Rummelige lokaler, god akustik og åbent køkken
For at finde ind til Restaurant L’øst skal du ind igennem hovedindgangen til Hotel Scandic, og så ligger restauranten på venstre hånd. Lokalerne er rummelige, men akustikken er god, og selvom der er mange mennesker til bords, er det stadig muligt at skabe et intimt rum omkring din middag. Det åbne køkken skaber liv og stemning, så der er altid noget at falde i staver over, mens du og dit selskab venter på hovedretten.
God gastronomi til stærke priser
Hos L’øst mener de ikke, at god gastronomi er lig med et højt prisniveau. Her ligger priserne i et niveau, hvor alle kan være med. Forretterne starter på 72 kroner, så du kan let sammensætte en veleksekveret 3-retters menu, uden at skulle slippe en formue. Også på vinkortet har du meget godt i vente. Restaurant L’øst har et spændende udbud af ældre vine i den bedre ende af skalaen. Langt de fleste fås på glas, så der er rig mulighed for at smage kvalitetsvine uden at skulle købe hele flasken.