Rosé Rosé Bistro Hellerup
På Strandvejen i Hellerup finder du Rosé Rosé Bistro, hvor der serveres indbydende og ærlig mad. Her kan du tage plads i den smukke restaurant, der emmer af god stemning og varme.
Klassisk fransk bistro
Her på Hellerups stilfulde, men afslappede, dansk-franske restaurant serveres klassiske franske bistro-retter og smørrebrød til frokost og dagens tavleretter om aftenen. Det klassiske er gennemgående, for filosofien er, at der er en god grund til, at klassikerne er blevet klassikere: det smager bare godt.
Sæsonaktuelt og velsmagende menukort
Kortet skifter med sæsonerne, men man vil som regel i smørrebrødet kunne finde klassiske versioner af fx hønsesalat, tatar, rødspættefilet og gode sild. Blandt de franske bistroretter kan man finde retter som jomfruhummer, moules marinières og steak frites, og der vil altid være gode vegetarretter og grønne sideorders, ligesom der er et par saftige burgere på menuen. Maden er uprætentiøs og fokus er på velsmag gennem gode råvarer og præcis tilberedning. Vinene er overvejende franske, men med afstikkere til andre lande også.
Klassisk mødested siden 1927
Restauranten har eksisteret som et klassisk og kærkomment mødested siden 1927, og den særlige sjæl kommer også til udtryk i restauranten, hvor alle bliver budt velkommen med overskud og et stort smil. Tag dine venner eller familie under armen og nyd restaurantens gode mad. På de gode dage kan I også tage plads ude under varmelamperne.
Højt til loftet
Der er stil over det, når man kommer ind i restauranten. Uanset hvor blikket vender sig hen, er der noget smukt at se på. De høje lofter prydet med lysekroner, de flotte vægge, som omfavner og beroliger dig, så du trygt kan synke ned i stuens behagelige stole. Over de bonede sildebensparketter haster tjenere klædt i hvidt og med forklæde på, mens de med rank ryg og et smil om munden bærer tallerkener til og fra køkkenet. Stedet emmer af luksuriøs brasseriestil, som følges til dørs hele vejen igennem dit besøg.