Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Bar La Una ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Bar La Una er ultimativ Italian comfort food af bedste skuffe. Helt casual anrettet og et smagsspekter, som springer skalaen. Sådan siger både gæster og anmeldere om dette lille sted på Vesterbro. Nærmere bestemt Oehlenschlægersgade 53a.

 

5 stjerner fra anmelderne: bedste barserveringer i byen

Politikens madanmelder, Lærke Kløvedal, delte i foråret 2020 rundhåndet hele fem stjerner ud til den lille bar på hjørnet, som ifølge hendes udsagn har nogle af byens bedste barserveringer. Særligt La Unas fiskesuppe faldt i god jord hos den kritiske smagsdommer.

Også Berlingskes Søren Frank var gavmild med stjernerne og de rosende ord, da han besøgte Bar La Una i november 2020. Han var særligt begejstret for orangevinen, og som bekendt bliver alting jo også lidt kønnere efter et par glas.

 

Folkene bag Bevi Bevi og Mangia

Den italiensk-prægede bar er ejet af ægteparret Philip Skovgaard og Lea Parkins Benjamin, som udover Bar La Una også bestyrer vinbaren Bevi Bevi inde ved siden af og ikke mindst restauranten Mangia i Bagerstræde. Her har de allerede skabt sig et godt navn indenfor branchen, som mange ynder at ty til, når hverdagen og livet skal fejres med et godt glas vin eller sikre retter i den italienske genre. Bar La Una er ingen undtagelse. Indretningen er spartansk og simpel, men hyggen har de helt styr på

 

Delikate småretter til vinen

Med menukortet bliver du klar over, at der er en tyk streg under termen ’bar’ i Bar La Una. Retterne er nemlig delikate og små, så du kan med fordel fortabe dig i alle mulighederne og bestille dem alle. Hver uge lægger de en ny menu op på deres Instagram, så du bliver sjældent præsenteret for det samme to uger i træk. Antipasti, Al forno, contorno, dolce - et veludvalgt spisekort spækket med smag og autenticitet. Glæd dig til ærke-italienske retter som gnocchi, prosciutto, vitello tonnato og meget mere. Vinkortet er naturligvis også veleksekveret, og lageret rummer masser af lækkerier, som nok skal sørge for røde kilder og varme smil.

 

I alt 1.205 anmeldelser

+ Flere anmeldelser