Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden L&J Boutique Hotel og Restaurant ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

L&J Boutique Hotel og Restaurant

Det forhenværende Hotel Ebeltoft Strand har gennemgået en forvandling. Nye ejere er kommet til, og fra april 2019 slår de dørene op til deres nyfortolkning af hoteloplevelsen: Hyggelig, moderne og uformel. Kom og oplev rendyrket hotelidyl i uformelle rammer, hvad enten du er hotelgæst eller blot kommer for at nyde restaurantens håndplukkede sortiment.

 

Garvede Aarhus-restauratører står bag

Bag det nye Boutique Hotel og restaurant står de kendte Aarhus-restauratører Langhoff & Juul. Med sig har de bred erfaring fra deres restaurant i eget navn, Langhoff & Juul, i Guldsmedgade samt fra gourmetrestauranten Ghrelin på Bernhard Jensens Boulevard. Med boutiquehotellet er et af målene at tage den anerkendte Langhoff & Juul oplevelse til helt nye højder, men samtidig bevare begge ben på jorden.

"Hos os vil vi gerne have, at du har det rart og føler dig velkommen - det er vigtigt for os! Stemning og atmosfære er nemlig en lige så vigtig en del af din madoplevelse, som det du spiser.” – Langhoff & Juul.

 

Maden: Det, du ser, er det, du får

Køkkenet er signeret nordisk mad med omtanke for både råvarer, bæredygtighed og økologi. Med faglig stolthed formår køkkenet at servere en madoplevelse, der rækker langt ud over det sædvanlige. Håndlavede retter der kræser om den gode smag uden at gå på kompromis med kvalitet eller etik. Råvarerne er økologiske, og madspild bekæmpes ved altid at få det fulde udbytte af dyr og tilbehør.

Køkkenet har åbent til brunch, frokost og aften.

 

Området: Smuk natur, autenticitet og historie

Ebeltoft er kendt for sine smalle gader med brosten og gamle bindingsværkshuse i forskellige farver. Byen er en af Danmarks mest populære feriebyer, hvilket også har gjort den gamle købstad til et eftertragtet sted at drive restauration. Området omkring Ebeltoft emmer af lækre råvarer og lokale producenter, som kan levere de bedste forsyninger til hotellets køkken. Ligesom det brusende hav og Mols bjerge i baghaven er en utømmelig kilde for både inspiration og energi, som Langhoff & Juuls Boutique Hotel nyder godt af. Selve hotellet er tegnet af Friis og Moltke, og de indvendige rammer er smagfuldt indrettet i smukt interiør. Tag plads i pejsestuen, i hotellets bar eller i restauranten. Føl dig så godt som hjemme.

 

I alt 644 anmeldelser

+ Flere anmeldelser