Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Kolo ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Kolo

I Guldsmedegade 32 i Aarhus er der tændt godt op for varmen hos Kolo. Siden åbningen i begyndelsen af 2019 er bordene hurtigt blevet besat i den stemningsfyldte restaurant, som på en raffineret måde formår at kombinere fedtet fine dining med højt humør og højt til loftet.


Et mind set som i kolonihaverne & fedtet fine dining

Navnet Kolo kommer af det danske ord ”kolonihave”. Et stykke land som for den travle byborger fungerer som tilflugtssted. Her kan man ånde frit, åbne en vin, dyrke jorden og få en snak over hækken med dem ved siden af. I kolonihaverne hersker en særlig sindsstemning, som inviterer til nærvær, omtanke og interesse for andre. Det er netop denne stemning, de forsøger at indkapsle i deres restaurant. Det må siges at lykkes overmådeligt godt.


Kolobabs i Smilets By

På Kolo er køkkenet overvejende vegetarisk – dog med enkelte elementer af kød. Her går de meget ud af, at den smule kød, de serverer, kommer fra et dyr, der har haft et godt og økologisk liv. Kolo får alt deres kød fra Troldgaarden, som er en lille familiegård 30 km syd for Århus. Signatur-retterne hos Kolo er deres hjemmelavede fladbrød, som de kalder kolobabs. De fire babs, du fnder på menukortet, er med enten svinebryst, kuller eller vegetariske. Du kan desuden finde lækre snacks med stor smag som Pimientos de padron, fyldte kroketter eller grillede rødbeder på menukortet.


Miljøvenlige dråber og lækre fadøl

Musik, mad og miljøvenlige dråber Udover god mad lavet med kærlighed, næres Kolo også af stor affektion til musikken. Derfor spiller musikalske indslag en afgørende rolle i helhedsbilledet. I baren kan du nyde forskellige slags naturvine på hane. Drikkevarer på fadølshaner er nemlig både mere økonomiske og mindre miljøbelastende, da flaskerne er taget ud af regnestykket. De importerer selv en masse vin direkte fra bonden, og det gør, at de kan have et unikt drikkevarekort - samt være lidt gode ved den kære klode. 


Livemusik, DJ og natmad

Hvis du er sulten efter klokken 21 eller 22, så er mulighederne for god, hjemmelavet mad begrænset i Aarhus. Hos Kolo i Latinerkvarteret kan du nemlig få mad til klokken 01.00 og nogle gange helt indtil klokken 02.00 om natten. Fredag og lørdag er der ofte livemusik eller DJ hen på aftenen, så det er også et dejligt sted enten at starte en festlig bytur eller hænge med dine venner i de sene nattetimer.

 

I alt 998 anmeldelser

+ Flere anmeldelser