Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Restaurant MAST ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

I 2019 åbnede et fransk brasserie på kulturøen i Middelfart. Restauranten hedder MAST, og trods de franske aner, finder du ingen strittende lillefingre her. Hos MAST ynder man ikke at tage sig selv så alvorligt, at andre holder op med det.


Nyt liv til øen

Restauranten er beliggende ved Lillebælt i Middelfart. Lige der, hvor fiskene er mest friske, og dét nyder både gæster og personale godt af, for friskhed kan smages lige så vel som salt, sødt, surt og bittert. Målet med MAST er at skabe liv i og omkring kulturøen, når glade gæster lægger vejen forbi til et godt måltid mad. Det eneste du med garanti ikke bliver mættet af, er den billedskønne udsigt til Lillebælts blå bølger.

Restauranten har åbent til frokost og aften, og skal du afholde selskaber som bryllup, konfirmation eller andre store fester, er MAST den ideelle lokation. Lokalerne rummer plads til hele 120 spisende gæster inde og godt 150 ude.


Mad og manerer

Hos MAST’s dedikerede personale går de højt op i, at deres kunder får en oplevelse fuld af god smag og god betjening. Her finder du ingen himmelvendte øjne, hvis det skulle knibe med at udtale de franske gloser, for en tallerken, der bugner af moules frites, smager nøjagtig lige så godt, selvom man udtaler s’erne. Kendetegnende ved MAST er, at maden taler for sig selv, uanset hvordan du bestiller den, eller om den skal deles med en ven.

Her i restauranten er den klassisk fransk, og bæltets friske fisk finder hver dag vej fra nettet og ind i køkkenet.
Du kan også nyde en saftig bøf eller smagfuld Crème brulée, i følgeskab af en varm kop kaffe eller et glas afkølet dessertvin.


Smag & Slægt: et vartegn for gode oplevelser

Smag & Slægt er navnet på selskabet, som står bag Restaurant Martino, Den Lille Kro, Restaurant Anker, Restaurant NorR og Restaurant MAST. Restauranterne er drevet af familien Schultz, og hvert spisested har sit eget individuelle koncept, men alle nærer de samme passion for faget. Familie, sammenhold og stor arbejdsglæde er nogle af de bærende værdier hos familien Schultz. Det er nemlig netop disse værdier, der skaber fundamentet for de bedste restaurantoplevelser.

 

I alt 1.986 anmeldelser

+ Flere anmeldelser