Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Restaurant Terrassen ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Restaurant Terrassen

I hjertet af Tivoli Friheden

Restaurant Terrassen er placereret i Tivoli Friheden med udsigt til den smukke forlystelsespark. I sæsonen kan du kombinere dit restaurantbesøg med en tur i parken eller om fredagen opleve én af de mange live koncerter med højaktuelle solister og bands. Også kaldet for Fed Fredag. Restaurant Terrassen er stedet for din udflugt, din fødselsdag, familiens mærkedag, firmamødet eller hvis du ønsker en ekstraordinær oplevelse.

 

Historiske rammer

I 1800-tallet var friheden, når man søndag efter søndag tog turen i hestevogn fra den tætte købstad ud til frisk luft og natur i skoven. Deraf kommer muligvis navnet Friheden.

Skovens smukke omgivelser blev hurtigt et udflugtsmål og et samlingssted, og efterhånden som der kom flere til, opførte Hans Rising i 1904 en pavillon, hvor folk kunne nyde en større frokost for 75 øre og en lille én til at skylle ned med for blot 10 øre pr. mand. Denne pavillon er det, vi i dag kender som Restaurant Terrassen, og som er renoveret med respekt fra den fredede oprindelige arkitektur. Vinduesfacaden med de originale mundblæste ruder og krystallysekronerne, spejlvæggene og træskærerarbejdet danner de stemningsfulde rammer, der fremstår elegante og lyse.

 

Ærlig mad af friske råvarer

Filosofien er ærlig mad tilberedt af årstidens friske råvarer. Kombineret med køkkenets rendyrkede madglæde, store erfaring med det finere køkken samt ét erfarent personaleteam skabes totaloplevelsen for gæsterne.

Restaurant Terrassen også det ideelle sted at starte en Fed Fredag med 3-retters menu, hvor du kan vælge den klassiske menu eller en mere bæredygtig menu. inden live koncert på friluftsscene. Du kan også vælge at tage desserten med udenfor, hvor den kan nydes samtidig med du oplever fredagens koncert.

Restaurant Terrassen har åbent om fredagen i sæsonens åbningstid, men står til disposition hele året, hvis du ønsker at afholde et større arrangement. Lokalerne har plads til omkring 250 spisende gæster og mulighed for at sidde både inde og ude.

 

I alt 751 anmeldelser

+ Flere anmeldelser