Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden SanGiovanni ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

SanGiovanni

I hjertet af Aalborg finder du San Giovanni, en familieejet restaurant, der siden 1988 har været en fast del af byens madscene. 

Med rødder i det autentiske italienske køkken inviteres du til at opleve en aften fyldt med smag, atmosfære og tradition. Her er alt fra retterne til stemningen, nøje skabt for at give dig en ægte italiensk oplevelse.  

Autentisk italiensk køkken og bar 

Hos San Giovanni er de stolte af at bringe smagen af Italien til Aalborg. Deres menu er en hyldest til det traditionelle italienske køkken, og de serverer alt fra håndlavet pasta, til saftige kødretter og sprøde stenovnsbagte pizzaer. Hver ret er lavet med stor respekt for italienske madtraditioner, og med fokus på gode råvarer, importeres der specialiteter direkte fra Italien.  

Husets kokke lader sig inspirere af sæsonens bedste råvarer, og derfor opdateres menuen løbende, så den altid afspejler, hvad der er friskt og i sæson. Uanset om du vælger en klassisk ret som spaghetti carbonara, en frisk risotto eller en af de sæsonbetonede kreationer, er du garanteret en autentisk oplevelse, hvor smag og kvalitet er i højsædet.  

Madoplevelsen er dog langt fra det eneste, du kan opleve hos restauranten. San Giovanni har også en dedikeret italiensk bar, og her mangler der ikke noget. Her kan du opleve både italienske craftøl fra små bryggerier, et bredt udvalg af italienske vine og spændende cocktails. 

Italiensk social dining 

Hvis du leder efter en eksklusiv oplevelse til særlige anledninger, er San Giovanni det oplagte valg. Restauranten er perfekt til alle typer selskaber og arrangementer med sine private dining-muligheder og fleksible rammer – faktisk er det sjældent, at en weekend går uden et event hos San Giovanni. 

Her kan du og dine gæster nyde en skræddersyet menu i restaurantens atmosfærefyldte omgivelser eller i et privat lokale, der danner den ideelle ramme om alt fra små, intime sammenkomster til store, festlige begivenheder. 

 

I alt 27 anmeldelser

+ Flere anmeldelser