Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden LULA ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Lula er en sydeuropæisk bar og restaurant, som ligger på havnefronten i Aarhus. Navnet stammer fra det portugisiske ord for blæksprutte, hvilket er en delikatesse, du blandt andet kan bestille fra det lækre middelhavskøkken.


Sydlandske retter og sommerlige erindringer

På Lula er de inspireret af Sydeuropas kærlige traditioner for comfort food, nærvær og social dining. Her kan du smage på Middelhavets varme og sol, når tjenerne serverer delevenlige retter for dig og dit selskab. Hvad end I bestiller fisk og skaldyr, grillet kød eller noget helt tredje fra deres skønne menukort, vil du ikke kunne undgå at få fremkaldt sommerlige erindringer, når du sætter tænderne i de sydlandske retter.
 

Sydlandsk stemning på havnekajen

Det charmerende spisested er indehaver af et fantastisk udendørsområde, hvor du har mulighed for at sidde helt ned til kajkanten og nyde bølgernes brusen. Her kan du opleve en afslappet strandbar-følelse med et glas koldt rosé eller en tropisk cocktail. På deres skønne terrasse er der desuden en kæmpe markise, så du også på de mindre solrige dage har mulighed for at sidde udenfor og hygge dig i de smukke omgivelser på havnen i Aarhus. Restauranten holder desuden åbent i de sene nattetimer, hvor du kan blive hængende og nyde snacks og kølig sangria til lyden af dunkende toner fra stedets DJ.


Delevenlige retter

Deres koncept er ganske enkelt og ligetil. De smilende tjenere serverer delevenlige retter, som hver og én er tilberedt til perfektion og smager helt perfekt. Du kan vælge mellem alt fra grillet hummer og calamari til friske salater, muslinger i hvidvin og spanske skinker. Retterne kommer efterhånden, som køkkenet har dem klar. Så du kan bare læne dig tilbage, slappe af og nyde havet, vinen og det gode selskab.


Anerkendte restauratører 

René Vinding og hans partner, Martin Tønnesen, er blandt de herrer, som står bag den charmerende restaurant. Sammen ejer de desuden VinDanmark og Hantwerk, som også er populære kendinge på den aarhusianske gastronomiscene. De to erfarne restaurantejere skabte Lula med et andet anerkendt makkerpar fra restaurationsbranchen, nemlig Mads Poulsen og Christian Castenskiold, som står bag Pica Pica, Kolo og Spiselauget m.fl. Sammen har de fire talenter skabt et festligt og farverigt sted på havnefronten, hvor der altid hersker godt humør - og selvfølgelig masser af god mad og drikke.
 

 

I alt 285 anmeldelser

+ Flere anmeldelser