Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Piccolo Åboulevarden ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Piccolo Åboulevarden

Piccolo har adresse på den populære Åboulevard i hjertet af Aarhus. En italiensk lille perle, som kræser omkring den gode og nære oplevelse og smagen af støvlelandets mange goder.

Navnet ’Piccolo’ betyder lille på modersmålet italiensk. Lokalerne er måske små, men de er lige, som de skal være for, at man kommer i den helt rette stemning. Læn dig tilbage og nyd lidt koldt at drikke langs åen, mens du venter på maden.
 

Næsten som i Venedig

Forestil dig at du sidder langs Venedigs kanaler, mens du misser med øjnene mod solen. Lægger vi et par grader til, er det næsten som at være der selv, og måske endda lige så gunstigt. Hver dag fyldes stedet med glade gæster, der hygger sig og nyder den afslappende aura, som kendetegner Piccolo fra inderst til yderst.

Konceptet består i at kreere små retter til den lille sult. Navnet er Cicchetti og er det italienske svar på den spanske tapas. Har du været i Venedig, er du helt sikkert stødt på det, for Cicchetti er, hvad venetianerne spiser der, når de er småsulten eller måske bare har brug for en pause i varmen. Her inviterer byens restauranter på denne form for anretning. En lille snack, som smager himmelsk. De mange små retter giver dig mulighed for at smage lidt af hvert.

Og selv om Aarhus ikke har helt så mange kanaler som Venedig, kan Piccolo servere cicchetti med samme afslappede velsmag som selv de bedste venetianere.
 

Forfriskende aperitifs: Grappa og Spritz

Udover de mange kolde og varme Cicchetti har Piccolo også et par udvalgte større retter, som kan spises alene som hovedret. Der er naturligvis også et bredt sortiment af både Grappa og Spritz. Netop den klassiske aperitif, som hører til ethvert besøg på Piccolo. Uanset om din dag kalder på hverdag eller fest. Et enkelt glas at runde arbejdsdagen af på eller til at skyde festen i gang, er Piccolo stedet for dig.
 

En del af Jakobsen & Co.

Piccolo Risskov er én ud af i alt syv restaurationer, som er ejet og administreret af Jakobsen & Co. Ansigterne bag er ægteparret Inge og Uffe Jakobsen, og sammen har de også Rømer, Café Viggo, Grappa al Porto, Grappa Restaurant og Vinbar, Grappa Deli og Piccolo Åboulevarden. Allesammen med beliggenhed i Aarhus.

 

I alt 1.054 anmeldelser

+ Flere anmeldelser