Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Den Gule Cottage ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Tril en tur ned ad de stejle bakker under bøgetræerne på Klampenborgvej. Forbi Galopbanen, Dyrehavsbakken og Klampenborg Station. Ved vejens udmunding møder du et hav, Bellevue Strand, og der i forgrunden ligger et idyllisk stråtækt hus. Den Gule Cottage.

 

Historisk dukkehus

Dette kompakte gule bindingsværkshus rummer en restaurant fuld af autenticitet og rendyrket charme. Før Den Gule Cottage blev restaurant, har huset tjent flere andre formål igennem tiden. Bygningen er tegnet af arkitekten Gottlieb Bindesbøll og blev oprindeligt opført som portnerhus til Klampenborg Vandkuranstalt, som blev anlagt i 1844.

På husets tag ses et ur med klokkespil, hvis formål formentlig har været at minde badegæsterne om, at det var på tide at komme op af vandet og drage med den sidste hestevogn tilbage til hovedstaden.

Derudover har dukkehuset været sommerresidens for den kendte danske revysanger- og skuespillerinde Liva Weel.

 

Bellevue – smuk udsigt

I Den Gule Cottage kan du nyde en smuk udsigt over Øresund og de ikoniske vandtårne af Arne Jacobsen. Her er nærvær i fokus, og selvom det lille hus meget vel kan tage prisen for landets mindste restauration, kan du både tage plads indenfor og ude under terrassens parasoller.

Menukortet byder på skønne danske retter kreeret med faglig stolthed og kærlighed til dugfriske råvarer af højeste kvalitet. Vælg mellem a la carte eller Cottage menuen, som kører hele dagen til samme pris. Retterne varierer alt efter årstiden og tæller både fisk, skaldyr og mørt dyrekød af forskellig art. Fælles for retterne er den gode smag og det stilsikre udtryk.

 

Værtsparret bag Raadvad Kro

Værtsparret hedder Peter Steen og Rikke Kold Black, og måske er du allerede stødt på dem i branchen. De to har i mange år forpagtet Raadvad Kro med stor succes. Her fungerer de som henholdsvis køkken- og restaurantchef. Peter er tidligere souschef og køkkenchef på Le Sommelier i København. Derudover har han som køkkenchef blandt andet også været med til at forme en restaurant med internationalt format på det smukke Dragsholm Slot.

Rikke Kold Black har blandt andet erfaring som tjener på Le Sommelier og på Paustian under ledelse af Bo Bech.

 

I alt 3.485 anmeldelser

+ Flere anmeldelser