Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden 22 Kitchen & Bar ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

På første parket ud til vandet ved Sortedams Dossering ligger 22 Kitchen & Bar og soler sig. Her er du altid garanteret en udsigt i verdensklasse, når du sætter dig til rette under de ikoniske kastanjetræer for at få lidt at styrke dig på.

 

Et pusterum midt i storbyen

Tager du turen fra Nørreport over Dronning Louises Bro og går ned langs vandet, vil du ti minutter efter stå foran facaden til 22 Kitchen & Bar. Let tilbagetrukket fra Nørrebrogades pulserende liv med biler, cykler og butikker ligger et pusterum, som du kan besøge ved alle lejligheder. Stik hovedet ind forbi, når du er tørstig efter en god kop kaffe eller en kold forfriskning efter en gåtur rundt om søerne. Eller lad køkkenets brede udvalg af lækre retter mætte din mund både morgen, middag og aften.

 

Bredt udvalg på menuen

Skal du have noget at spise, har 22 Kitchen & Bar alt det, en ægte café skal tilbyde.

Start din weekendmorgen med den helt store brunch buffet, når 22 Kitchen & Bar disker op med røræg, bacon, pandekager med sirup, lun leverpostej, forskellige oste, smørepålæg, yoghurt med müsli og meget mere.

Menukortet byder på alt lige fra caféklassikere som nachos, clubsandwich og burgers til cremede pasta- og wokretter, sprøde salater og pizzaer. Hvad end dine smagspræferencer er, så har 22 Kitchen & Bar uden tvivl en ret, der vil gøre dig glad i maven.

 

Cocktail hour: Bliv beruset af København

Når solen går ned over søerne, spiller 22 Kitchen & Bar op til lir i form af god musik og drinks, der kan sætte rammen om din aften. Fra torsdag til lørdag køres der cocktail hour fra klokken 21.00, hvor du og din date kan nyde cocktails såsom Mojito, Dark and Stormy, Aperol Spritz… Slyng et tæppe om hendes ben og en arm om hendes skulder og sug til dig. Mærk stemningen, når mørket falder på, og bliv beruset af Københavns mest idylliske syn, når lyset fra neonskilte og vinduer spejler sig i søerne.

 

I alt 1.517 anmeldelser

+ Flere anmeldelser